Xenia i Japan, 2011-2012 || Udvekslingsblog

Archive for oktober 2010

Indvendigt føler jeg mig lige nu som et lille barn op til jul, hvis ikke halvfems gange værre. Det er en blanding af tusindvis af sommerfugle, der flagrer rundt, og en lille pige, der lige har fået sin yndlingsdukke i gave og skriger og hopper op og ned af glæde – samt en 16-årig, der lige har fået en dato at vide, hun troede, hun skulle vente måneder på endnu.

Lidt tidligere på dagen hoppede der nemlig et lille brev ind af brevsprækken fra YFU, som jeg først kiggede på lidt halvt undrende, og overvejede, om det kunne være nogle ting i de internationale placeringspapirer, der skulle rettes inden de sendes til Japan. Men næh nej! Det var en meget, meget bedre nyhed!

Jeg har fået en forventet afrejsedato! 😀
Mandag d. 14. marts 2011 – dvs. om 156 dage! YFU regner med, at afrejsen sker fra København om eftermiddagen, så det er jo faktisk allerede en del informationer! Og når de siger eftermiddagen, vil det sige, at jeg højest sandsynligt lander i Japan om morgenen d. 15. marts – og eftersom jeg har lidt småproblemer med at sove specielt meget i fly, og flyveturen er på en hel del timer, tjaa… Så skal jeg nok regne med at være godt træt der!

Med brevet var også nogle papirer omkring bagage, og eftersom det var en kopi af SAS’, satser jeg på, at det er dem, vi flyver med derover. Jeg må have 8 kg med i håndbagage og 23 i den almindelige, hvilket vil sige 31 kg i alt. Det er langt mere, end hvad jeg havde regnet med, så jeg er godt tilfreds!

Derudover skrev de, at der snart bliver udsendt invitationer til “infodagen”, hvilket jeg er lidt spændt på at se, hvad helt præcist kommer til at gå ud på.

Ellers er der wii-aften/spil-aften med region Århus d. 21. oktober, og jeg skal på kulturweekend fra d. 29. til 31. oktober, så der er en del at se frem til lige fortiden.

– Xenia

Reklamer

Hello World!

Denne blog er oprettet for at dokumentere mine 8½ måneder som udvekslingsstudent i Japan, fra april 2011 til januar 2012. Den er mest beregnet til min familie og mine venner, men alle er mere end velkommende til at følge med! :)

Hvorhenne?

Ønsker du at modtage en mail, hver gang, jeg opdatere bloggen? Skriv da din e-mailadresse i understående kasse og tryk på "Ay!".

Slut dig til de 11, der følger denne blog

Blogstatistik

  • 9,644 besøgende ♥
free counters