Xenia i Japan, 2011-2012 || Udvekslingsblog

Archive for september 2011

Den sidste uge af sommerferien blev brugt på en blanding af afslapning, lektier og venneturer.

D. 23. august var jeg i Fuji Q Highland med den finske udvekslingsstudent i Tokyo. Fuji Q er en forlystelsespark i nærheden af Mt. Fuji med nogle af Japans – og verdens – mest skræmmende og sindssyge rutsjebaner. Vi kom dog kun op i 3 rutsjebaner og en ekstra forlystelse, idet der var rigtig mange mennesker. De første 7 timer kom vi kun op i én rustjebane, da det var flere timers ventetid ved hver og den første lukkede ned grundet kraftig vind. Jeg kom op i Eejaneika, en så kaldt  4 dimensions rutsjebane, hvor sæderne rotere 360 grader – og kom dermed til at vende på hovedet hele 14 gange. Derefter stod den på Dodonpa, en af verdens hurtigste rutsjebaner med en fart på 172 km i timen – de gav strengt besked på at passe på hovedet. Vi afsluttede rutsjebanerne med Fujiyama, der da den åbnede var verdens højeste rutsjebane – vist pt. på en 8. plads.
Jeg kan roligt sige, at jeg aldrig nogensinde kommer til at være bange for en rutsjebane igen… medmindre jeg skulle finde på at tage forbi Fuji Q igen.

Mine skoleveninder herovre havde haft travlt hele sommerferien, og havde kun mulighed for at være sammen i slutningen af ferien – så i slutningen af august havde jeg tre dage i træk, hvor jeg tog tidligt afsted om morgenen og kom sent hjem om aftenen for at tilbringe dagen sammen med skoleveninder.

Søndag d. 28. august lagde ud med en biograftur til en biograf på 9. etage i Shinjuku, hvor jeg sammen med tre veninder fra min klasse var inde og se den nyeste film af Studio Ghibli, Kokuriko-zaka kara (engelsk titel: From Up on Poppu Hill). Den var selvfølgelig på japansk uden undertekster, men idet den foregår i 1960’ernes Japan, var sproget også derefter – så meget af tiden sad jeg og forstod ikke rigtig hvad der foregik på skærmen. Men det var alligevel rigtig hyggeligt, og jeg planlægger at se den igen engang – enten når mit japanske er blevet bedre eller når den engang udkommer med undertekster 🙂
Derefter mødtes vi med en pige mere fra klassen, tog purikura, spiste middagsmad og tog så en rigtig hyggeligt tur på Ghibli museet i Mitaka – til dem med god hukommelse, så ja, det samme museum som jeg besøgte sammen med min værtsfamilie i maj. Men da jeg var i godt selskab, der var nye ting på museet og man derudover aldrig bliver træt af at besøge det, var det et rigtig hyggeligt visit.

Dagen efter stod turen på Asakusa i Tokyo med to andre piger fra min klasse, hvor vi brugte  den første del af dagen på at se på templer og butikker. Derefter var vi inde og få lækker middagsmad, hvor man selv stegte maden på en indbygget “stegepande” på bordet (jeg må indrømme, at jeg har glemt dens navn..). Efter middagsmaden tog vi i en lidt ældre tivoli og prøvede forlystelse, spiste guf og generelt bare hyggede.
Asakusa var en  rigtig sjov tur, dels interessant at se templer og sjovt at være i tivoli, dels var jeg i godt selskab – og dels formåede vi uden selv at gøre noget at blive centrum for overraskende meget opmærksomhed. Jeg har aldrig prøvet, at der var så mange underlige mennesker, der kom hen for at sige et eller andet! – og det havde mine veninder heller ikke. Det lagde ud med en mand, der forsøgte at sælge os en tur i sin jinrikisha (mennesketrukken vogn). Dem er der rigtig mange af steder med mange ældre templer osv. som Asakura og Kamakura. Ham her fik øje på os fra den anden side af gaden, og begyndte at råbe til os, om vi ikke ville have en tur, at vi var meget internationale osv. Imens vi forsøgte at slippe væk fra ham, kom en udlænding hen og spurgte på engelsk – men en meget amerikansk accent – om vi kendte nogle gode steder at tage hen i Asakusa – lidt pudsigt, når vi stod et sted med en masse turister, der var i gang med at tage billeder af en port, samt en gade med rigtig mange souvenirbutikker, der førte op til et tempel. Han kom hen til os senere igen, da vi var ved at købe is, og begyndte at tale til os halvt på engelsk og halvt på japansk. Bl.a. sagde han på japansk, at han kom fra Korea – trods han var lyshåret… Omkring templet kom tre drenge lidt yngre end os hen og spurgte, om de ikke måtte tage et billede af dem sammen med os – det var nemlig deres sommerferielektier. Og i forlystelsesparken begyndte et par i noget, der mest af alt mindede om et form for pariserhjul, lige pludselig at vinke helt vildt til os.

Dagen efter stod på Disneyland med tre piger fra en af mine parallelklasser, hvilket også var en rigtig dejlig tur – dog meeeget varm. Også i Disneyland var der rigtig mange mennesker, så jeg kom ikke op i nær så mange forlystelser som da jeg var der med min værtsfamilie – men det var nu alligevel en rigtig hyggelig tur.

Trods jeg var rigtig mange interessante steder og havde mange gode dage med min værtsfamilie i sommerferien, var de tre dage med venindeturer dog nogle af de bedste. Hen over sommerferien havde mit japanske udviklet sig en del, hvilket gjorde, at jeg kunne deltage langt mere i samtalerne end før ferien, og også hjalp til, at jeg for første gang herovre virkelig følte mig i blandt venner – en fuldstændig fantastisk følelse!

Her i september er der også sket rigtig mange ting – men det vil jeg vente lidt med at opdatere omkring. Jeg beklager, at jeg ikke har ladt hører så meget fra mig på det sidste, men specielt efter skolen er startet igen har jeg haft meget travlt. Men jeg har det godt herovre, har fortsat et fantastisk forhold til min værtsfamilie, vennerne går godt fremad – og det samme gør det japanske 🙂

 

Reklamer

Hello World!

Denne blog er oprettet for at dokumentere mine 8½ måneder som udvekslingsstudent i Japan, fra april 2011 til januar 2012. Den er mest beregnet til min familie og mine venner, men alle er mere end velkommende til at følge med! :)

Hvorhenne?

Ønsker du at modtage en mail, hver gang, jeg opdatere bloggen? Skriv da din e-mailadresse i understående kasse og tryk på "Ay!".

Slut dig til de 11, der følger denne blog

Blogstatistik

  • 9,649 besøgende ♥
free counters