Xenia i Japan, 2011-2012 || Udvekslingsblog

Posts Tagged ‘billeder

Resten af oktober blev brugt på test på skolen, hvor jeg efter skole en af dagene var i Asakusa med den finske udvekslingsstudent, for at kigge på japansk køkkenudstyr. Der er nemlig et område i Asakusa med en masse køkkenudstyr – vist nok det største udvalg i Tokyo -, men desværre var det mere ment til restauranter og caféer, så jeg fik ikke købt noget. Vi var også forbi templet i Asakusa – som jeg nu har besøgt tre gange 😛

Weekenden derefter havde mine værtsforældre 10 års bryllupsjubilæum, som vi fejrede ved at tage på rigtig god restaurant på 20 etage midt i Tokyo, med den mest utrolige udsigt ud over byen. Man tog selv den mad, man ville have, hvorefter kokken tilberedte den lige foran en. Bagefter var vi på bustur rundt i kvarteret omkring kejserpaladset og Ginza, da jeg ikke rigtig havde set så meget af den del af byen. På turen stødte vi på en Georg Jensen og Royal Copenhagen butik 🙂

Desværre blev billedet her lidt mørkt, grundet lyset i baggrunden..

Sidste weekend i oktober blev brugt tur til ICU’s (International Christian University) skolefestival, samt forberedelser til min længeventede skoletur til Kyushu.

Så var oktober lige pludselig forbi…. Og vi gik ind i november.

Torsdag d. 3. november tog jeg med den tidligste bus ind til Musashi-Sakai station og derfra toget videre til Shinjuku, hvor jeg mødtes med to veninder fra min klasse. Da jeg skulle meget tidligt op valgte jeg at spise morgenmad i toget – hvilket ellers ikke er set så pænt på igen i Japan. Men det går nok 😀

Vi tog sammen toget fra Shinjuku til Haneda lufthavn, hvor vi mødtes med halvdelen af min årgang. Da der går 300+ elever på min årgang, var vi med skoleturen blevet delt op i to, del A og del B, hvor min klasse var kommet i del A, der tog afsted en dag før del B. Fra Haneda lufthavn tog vi så flyet til Kagoshima by, hvor vi ankom hen omkring middag.

Grunden til, at jeg skriver Kagoshima by er, at Kagoshima både er navnet på et præfektur samt navnet på den største by i præfekturet Kagoshima. Noget, der overraskede mig meget, var, at Kagoshima er en storby, der ligger mere eller mindre lige for forden af en aktiv vulkan, Sakurajima. Det, at der var en vulkan, overraskede mig i sig selv ikke så meget, for dem er der mange af i Japan – men at det virkelig er en aktiv vulkan, der spyer aske op mere eller mindre hver dag! Det betyder også, at der ligger aske mange steder i byen – og at vores skolesko i løbet af det døgn, vi var i Kagoshima, mere gik hen og blev grå end sorte.

Den første dag blev brugt på tur til en park i Kagoshima, hvor vi også spiste en rigtig lækker middagsmad. Parken var en del fokuseret på blomster, og der var rigtig mange sjove dekorationer lavet ud af det – bl.a. et dukkepar med kimonoer lavet ud af blomster:

Derefter var vi på museum, et lille stykke væk fra Kagoshima by, om Kamikaze-piloterne, der var japaneske selvmordspiloter under anden verdenskrig. Piloterne brugte dem selv og deres fly som bomber i forsøg på at overvinde fjenden. Da meget af museet kun stod på japansk forstod jeg i starten ikke helt, hvad det handlede om, men fandt lidt efter ud af, at de havde former for computere stående med oversættelser til engelsk. Meget af museet bestod af breve, digte og andet, som piloterne havde skrevet under træningen og før afgang – enormt interessant at læse, men noget så forfærdelig sørgeligt! Jeg tror vi mere eller mindre alle sammen gik rundt med våde øjne og forsøgte at holde tårerne tilbage – det lykkedes dog ikke helt for mig, da jeg læste brevet fra en far til sine to små børn, hvori han havde skrevet noget om, at de, når de voksede op, ikke skulle være kede af, at de ikke havde en far og misunde andres – men være stolte af, at deres far havde været kamikaze..

Derefter tog vi tilbage til Kagoshima, hvor vi ankom til hotellet omkring klokken seks. Min klasse sov på 6. sal – og fik dermed det mest utrolige syn at vågne op til næste morgen:

Og nej, det er ikke sådan, at jeg nu kommer med en længere beskrivelse om, hvordan vi alle sammen skreg, løb, flygtede og byen få timer efter blev begravet i aske og lava – for skyen består kun af aske, og er åbenbart et ganske normalt syn – og overhovedet ikke noget at være bange for.

Andendagen blev indtil middag brugt i Kagoshima, hvor vi først var på museum om noget med det tidspunkt, hvor Japan kom i kontakt med Europa osv.  Det stod næsten kun på japansk, nogle gange med en meget kort engelsk sætning til forklaring, så jeg spidsede ører og forstod hvad jeg nu engang forstod. Når der snakkes dagligdags japansk omkring mig forstår jeg indholdet i det meste og kan ligeså bidrage – men når det kommer til sådan noget som historie, så bliver det svært!
Derefter gik vi rundt i byen i grupper.

Omkring middag tog vi shinkansen – lyntoget, jeg også tog til Osaka i sommerferien -,  til Kumamoto, hvor vi var inde og se Kumamoto Slot:

Derefter gik turen videre til vulkanen Mt. Aso (der selvfølgelig fortsat er aktiv), der er Japans største vulkan, og en af de største i verden. Det var meningen, at vi skulle have været oppe og se krateret, men desværre var der nogle farlige gasser, der gjorde, at vi kun kom ind på museet. Vi sov på hotel i Aso-dalen, der engang for mange, mange år siden var en kæmpevulkan. Hotellets bad var onsen – dvs. et form for spa-lignende offentligt bad, og nok noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet! Virkelig, virkelig lækkert, både udendørs og indendørs – desværre havde hver klasse dog kun 25 minutter derinde..

Tredje dag blev brugt en del i bus. Vi var forbi et museum om Mt. Unzen, endnu en vulkan, hvorefter vi var på restaurant og få lækker middagsmad. Før det var vi med færge, hvor der var en helt utroligt mange fugle, som vi fodrede med chips. Det betød en masse sjove billeder:

Efter museet kørte vi en del i bus igen, til et eller andet sted i Nagasaki præfekturet, hvor vi var ude og sejle i en såkaldt “Dragon Boat” (på japansk “peeron” ぺーロン), der oprindeligt kommer fra Kina, men er brugt en del i området omkring Nagasaki. Det er en lang båd, der bruges en del til konkurrence osv. Vi havde også en konkurrence med hvem, der var hurtigst, hvor min klasse kom på 6. pladsen – hvor der så var syv hold.. men det går nok også, vi gjorde vores bedste, og de andre klasser (tre klasser, delt op i to grupper hver, da der er omkring 40 elever i hver – hvorimod vi kun er 20 i min) havde et lille forspring i og med, at de havde en del elever, der er med i skolens sportsklubber.
Desværre har jeg ingen billeder derfra.

Vi tog så videre til Nagasaki by, der virkelig er en af de mest utroligt smukke byer, jeg nogensinde har set. På mange måder mindede den meget om alle andre japanske byer – byggestilen og husene er i sig selv mere eller mindre det samme som over alt herovre. Men byen ligger med hav til en side og bjerge til de tre andre, hvor en stor del af byen er bygget op af bjergene og ned i de små “dale” mellem bjergene. Hotellet, vi sov på, var højt oppe på et af bjergene, så vi fik den mest fantastiske udsigt ud over byen:

Også badet på hotellet i Nagasaki var onsen – prøv at forestille jer at ligge og blunde i et kæmpe spa-bad med en udsigt som i den på billedet ovenover!

Dag nummer fire stod så på Nagasaki, hvor vi lagde ud med en samlet tur på atombombemuseet. Jeg har før besøgt museet i Hiroshima, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til – men det gjorde det ikke særlig meget nemmere at holde tårerne tilbage, og også her måtte jeg tørre øjnene lidt, da det ikke helt lykkedes på et tidspunkt.
Vi gik derefter rundt i grupper i Nagasaki og så på forskellige ting indtil klokken fire. Middagsmaden var dog fælles, og bestod af enormt lækker kinesisk / kinesisk inspireret nagasakiansk (det ord findes garanteret ikke) mad. Nagasaki var også det eneste sted, hvor vi måtte købe ordentlige souvinirs, men da vi havde et travlt skema blev der desværre ikke købt så meget udover lidt til min værtsfamilie og nogle sjove karameller.

Efter at være mødtes med alle andre igen tog vi til Sasebo, hvor vi endnu en gang sov på et hotel mere eller mindre på toppen af et bjerg – hotellets navn var nu noget med en bakke, men jeg tror vi alle sammen var enige om, at det altså var et bjerg.

Den sidste dag blev igen brugt en del i bus, hvor vi tog fra Nagasaki præfekturet videre til Fukuoka præfekturet, hvor vi også fik kørt en del igennem Saga præfekturet. Vi var ude og sejle i både med en sjov japansk mand, der nogle gange sang, lig kommende billede:

Læg mærke til den enormt lave bro, hvor alle var nød til at bukke sig, og den japanske mand, der ellers stod op, måtte sætte sig ned.

Vi var derudover også i et tempel forholdsvis tæt på Fukuoka lufthavn:

(læg mærke til isene i toppen af vores guides flag)

Vi tog flyet fra Fukuoka lufthavn og tilbage til Haneda sidst på eftermiddagen, og var dermed tilbage i Tokyo omkring halv syv. Da vi havde lidt afslutningshalløj før vi måtte tage hjem, var jeg dog først hjemme lidt i ni. Meget træt og udmattet – men med et smil på læben efter en rigtig, rigtig god skoletur med en fantastisk klasse 🙂

Jeg har forøvrigt lagt en del flere billeder ind af skoleturen her, til de interesseret. Det er dog også kun et lille udpluk af alle de billeder, jeg har taget. Læg specielt mærke til maden – det var virkelig noget af den lækreste mad, jeg nogensiden har fået! Vi spiste alle sammen langt, langt mere end hvad vi plejer, og har vist alle sammen taget lidt på af turen. Så nu forstår jeg lidt bedre, hvorfor 3.g’erne, når man spørger dem om sidste års skoletur, gerne svarer: “美味しかった” (“oishikatta” – noget lignende det smagte godt/var velsmagende/lækkert – refereret til maden)

Jeg tror efterhånden vejret herovre begynder at blive noget køligere, hvilket er rigtig dejligt. Sommeren tror jeg har været som den plejer, men efteråret vist nok en del varmere end det plejer – langt de fleste dage i oktober sneg temperaturen sig godt op i tyverne, og vi havde også nogle dage omkring de tredive. Nu er Kyushu en del sydligere end Tokyo – men en af dagene havde vi 26 grader – i november! Det var meget varmt i vinteruniform.

Men ellers går det som altid godt herovre – jeg har travlt, og forsøger at få så mange oplevelser med hjem fra de sidste to måneder herovre. For lige nu, imens jeg skriver disse ord, er klokken 12:03 japansk tid d. 8. november 2011 – hvilket betyder, at jeg lander på dansk jord igen om præcis to måneder og lige lidt under 12 timer… wow, siger jeg bare!

Stor krammer fra Xenia

P.S. Har forøvrigt også lagt lidt flere billeder ind i det almindelige album.

Som de fleste nok ved – håber jeg da – havde jeg jo fødselsdag i starten af september – d.9., hvis vi skal være helt præcise. I dagene op til var jeg meget bekymret for, om dagen ville blive et stort helved fyldt med hjemve – faktisk var jeg så bekymret for det, at jeg endte med at få rigtig meget hjemve, hvilket ikke ligefrem var særlig smart. Da min fødselsdag så stor lige for døren besluttede jeg mig for at se på dagen som enhver anden, og forsøge så vidt muligt ikke at tænke på, at det var min 17-års fødselsdag.
I Japan fejres fødselsdagen med familien om aftenen, så morgenen var ikke meget udover det sædvanlige, bortset fra et enkelt “tillykke” fra min værtsfamilie. Jeg tog i skole, og havde egentlig – inderst inde – regnet med at blive mødt at et par “tillykke!” fra pigerne i min klasse, men der var kun to, der sagde tillykke, og resten virkede hele skoledagen igennem til fuldstændig at have glemt. Der var nogle piger fra mine parallelklasser, der kom og sagde tillykke og gav mig gaver, hvilket jeg blev rigtig glad for – men idet min egen klasse havde glemt min fødselsdag og jeg ikke er den type, der kommer brasende ind i et lokale og råber: “Hey, det er min fødselsdag i dag! Sig tillykke, sig tillykke :D”, dalede mit humør stille og roligt igennem skoledagen, og jeg endte med at sidde med en stor klump hjemve i halsen da vi samledes i klassen til klassens time sidst på dagen.
I klassens time har min klasse ofte test, og på min fødselsdag var dette matematik, som jeg ikke deltager i. Så jeg sad lige så stille og roligt på min plads og skrev i min skoledagbog på japansk, og kiggede først op, da der blev stille og klassens time var ved at være forbi. Der blev musestille i klassen…….. og så

“BANG!”

Lød det fra knallerter rundt i hele klasse, hvorefter de alle sammen brød ud i “Happy Birthday” ❤ Vi holdt så et lille “birthday party”, mindst halvdelen gav mig gaver, og åh, lige da forsvandt alt hjemveen som dug fra himlen og jeg elskede igen at være i Japan som udvekslingsstudent!

Efter skole havde jeg klub, og så jeg var først hjemme ca. halv otte, hvorefter min værtsfamilie holdt fødselsdagsfest, med speciel lækker sushi, en lille gave, den søøødeste fødselsdagskage jeg nogensinde har fået osv.!

Så alt i alt lagde min fødselsdag ud med at være rigtig træls og fyldt med hjemve – men endte med at blive en af de – hvis ikke den – bedste fødselsdag, jeg nogensinde har haft 🙂

(læg mærke til lille origami kat magen til den på kagen, som min fantastiske værtslillesøster havde lavet en bunke af til mig)

D. 17. til 18. september var der skolefestival, 文化祭 “bunkasai” (egentlig kulturfestival), på min skole kendt under navnet 十文字祭 “Jumonjisai” (lavet ud fra skolens navn, Jumonji), hvilket kort forklaret betyder, at man laver skolen om til en stor hjemmelavet forlystelsespark. Det er noget, som mange japanske skoleelever går meget op i, så på min skole var der alt fra meget flot gennemførte spøgelseshuse og jungler til cafeer og opvisninger af diverse klubaktiviteter. Min klasse havde H. C. Andersen tema, hvor vi havde lavet en masse figurer af tykt pap samt nogle basis bogmærker, som de besøgende kunne komme ind i klasse og pynte med udklippede stofstykker med den lille havfrue og den lille pige med svovlstikkerne.
Skolefestivallen var enormt sjov og interessant at opleve – det var sjovt at se den strenge pigeskole i midten af Tokyo blive forvandlet til en stor forlystelsespark 🙂

Skolens hovedtrappe blev imponerende pyntet med Chopper fra manga/animeserien One Piece – lavet af tape!

Mig og den lille pige med svovlstikkerne 😀 Beklager, at det er lidt mørkt, men jeg mener ikke, jeg har lagt et billede ind af mig i sommeruniform endnu.

I weekenden efter var jeg i Maebashi nord-vest for Tokyo og besøge min værtsmormor samt min værtsmors søstre, hvilket var rigtig hyggeligt! Ved samme lejlighed var jeg også en dag i Nikko, også et godt stykke nord for Tokyo, sammen med min værtsfar. Nikko er meget kendt for sine gamle og fine templer, og er et af de steder, jeg rigtig gerne har villet besøger herover 😀

Dagen lagde ud med at være meget kølig, så jeg havde en dejlig sweater på strikket af min elskede moar.

Han ser måske ikke  ud af meget – men denne kære gud er nok ham, vi alle sammen elsker højest. Guden for slik, kage, chips og alt muligt andet guf! 😀

Så var september lige pludselig forbi… og vi gik ind i oktober.

Den 1. oktober var jeg på hyggetur med nogle piger fra min klasse, hvor vi var på dansk restaurant og fik mormors koteletter i fad og vafler/æblegrød til dessert 😀 Derefter tog vi på hyggetur til Shibuya, hvor vi senere henne fik en rigtig lækker kage. Det var en enormt hyggelig tur, og dejligt også at kunne introduksere dansk mad for nogle af mine veninder – nu har min værtsfamilie nemlig fået dansk mad et par gange 🙂

Ugen derefter stod på forkølelse og lidt feberhalløj, så jeg måtte blive hjemme fra skole en dag og holde mig under dynen  – eller, i hvert fald i sengen. Lige meget hvor meget du har i feber er det altså ubehageligt at ligge under en dyne i et næsten 30 graders varmt værelse..

Om søndagen tog jeg en tur til Ikebukuro med udvekslingsstudenten fra Finland, hvor vi var i Namja Town – der mere eller mindre er en form for “Crazy Town”-forlystelsespark inde i et stort shoppingcenter, og nok det sted, du skal tage hen i Tokyo, hvis du gerne vil have en kæmpe udvalg af sjove is og kager. Enormt lækkert – men vi havde det begge to lidt småmærkelig og dårligt, så vi fik kun en kage ned (som vi troede var en is…). Jeg har ikke billedet på min computer pt, så jeg  sætter det ind på bloggen her senere. Og jeg ved, at kage og dessert er blevet nævnt mange gange i dette indlæg – men jeg synes jeg har lov til at nyde livet i de sidste tre måneder, jeg har herovre 😛
Derefter gik vi lidt rundt inde i Sunshine City (shoppingcenteret – der egentlig mere er et alt-muligt-center), var i Tokyu Hands, fik taget purikura osv. Vi fik det begge to værre og værre, havde hovedpine, kvalme, var svimle osv. – men tænkte “ej, det går nok, der er nok bare lidt forkølelse :D” Da jeg kom hjem viste det sig dog, at jeg også havde lidt feber – ikke mere end en halv grad, men nok til at jeg måtte tilberinge mandag, der var helligdag, i sengen, trods jeg egentlig skulle have været i Odaiba og aquarium med min værtsfamilie.. Min finske ven, dog, havde 38,9 i feber! Jeg kan ikke lade være med at finde det dødhamrende morsomt, at vi rendte rundt en hel dag i midten af Tokyo, lavede alt muligt mærkeligt – og imens vi begge to egentlig burde have ligget i vores seng. Dog er vi begge to på toppen igen nu 🙂

Denne her uge har været meget fokuseret på studering, da der er tests – igen – i næste uge. I morgen skal jeg til Shibuya med udvekslingsstudenterne i Tokyo og Kanagawa, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til 🙂 Har forøvrigt lagt en del flere billeder ind i mit album end der er vist her – bl.a. af ikebana, som jeg så små begynder at forstå lidt bedre.

Jeg savner jer alle sammen og beklager, at jeg ikke får opdateret bloggen her eller skrevet særlig mange mails for tiden – men nu har jeg også kun knapt tre måneder tilbage i dette land så langt væk, som jeg gerne vil nyde fyldt ud. Men jeg har det rigtig godt – så I skal ikke bekymre jer, selvom der ikke kommer ord fra mig i nogle uger 🙂

Stor krammer herfra

Tirsdag d. 9. august gik turen mod Osaka, godt og vel 500 km fra Tokyo. Vi tog toget til Tokyo station og derfra lyntoget shinkansen til Kyoto, hvilket med bus, tog og ventetid tog godt og vel 4 timer – selve toget fra Tokyo til Kyoto kun godt og vel 2½ time. Jeg finder det utrolig morsomt at sammenligne det med det danske “lyntog” fra Århus til København, godt og vel 3½ time, trods afstanden kun er 300 km. Med shinkansen er det dog også tydeligt at mærke i ørerne, at toget ikke kører det danske lyntogs sneglefart – fra tid til anden får man propper i ørerne, og det føles mere som at sidde i fly end tog.

Vi stod af på Kyoto station, en forholdsvis ny og meget moderne station, trods Kyoto er den gamle kejserstad med utallige gamle templer, huse, det gamle kejserpalads osv. Herfra tog vi en langsom middag – husk på min værtssøster er 5 og jeg selv aldrig har været kendt for at spise hurtigt -, hvorefter vi var forbi Fushimi Inari-templet, der er kendt for dets tusindvis af røde porte. Det var et fuldstændig utroligt syn, og meget specielt at gå rundt i blandt. Min værtsfar mente der var 3000 porte, men min værtsfarmor sagde senere, at det er omkring 10.000.

På forsiden stod der det samme på alle portene, men bagsiderne var forskellige. I starten troede jeg egentlig, at det var digte eller et eller andet – indtil jeg spottede “三鷹”, hvilket læses som “Mitaka”, alas der, hvor jeg bor.

Nr. 2 fra venstre er en adresse her i Mitaka – højest sandsynligt en butik af en art.

Efter at have set templet tog vi toget hjem til min værtsfars forældre, der viste sig at være et rigtig rart ældre par, hvor vi boede under hele turen. De boede i et lille hus ca. midt imellem Osaka og Kyoto, med tatami-måtter i hele tre af værelserne og traditionelt lavt japansk spisebord. Det eneste rigtig vestlige bord, udover køkkenbordet, var skrivebordet på det værelse, jeg lånte.

Onsdag tog vi i zoologiskhave i Kobe, hvor vi mere eller mindre så alt fra pandaer og bjørne til kaniner og geder. Zoologiskhaven var noget større end den, vi var i ved Inokashira Park i april/maj, men det var rigtig hyggeligt, og jeg fik købt nogle småkager med pandaer 😀

Bjørnen Bjørn kom hen for at sige hej..

De havde også en lille forlystelsespark, som Suzu og jeg lige skulle lege lidt i. Bl.a. havde de et lille pariserhjul, hvor Suzu og jeg – som de pandafans vi nu engang er – selvfølgelig skulle en tur op i i pandavognen:

Torsdag stod på Osaka Slot i – overraskende nok – Osaka by. Både ved zoologiskhaven og slottet var vi alle sammen af sted – min værtsfar, -søster, -farmor, -farfar og jeg selv.
Slottet var enormt flot udefra, men hele de indvendige var blevet lavet til museum. På sin vis var det utrolig interessant og spændende, men samtidig også meget en skam – jeg ville i hvert fald hellere have set den oprindelige indretning.

Hvis I kigger efter, er der et net næsten helt oppe i toppen – der kunne man gå ud og få følgende udsigt over Osaka by:

Fredag mente min værtsfamilie egentlig skulle være en fridag, da de sidste tre dage havde været meget aktive. Men jeg er ikke ligefrem i området omkring Osaka-Kyoto hver dag, så jeg tog mig en alenetur til Gion i Kyoto, hvilket jeg langtfra har fortrudt! Det var utrolig smukt at gå rundt blandt de gamle templer, og samtidig selv kunne bestemme, hvor lang tid jeg ville bruge de forskellige steder – helt klart den dag, jeg nød mest! Jeg var hjemmefra i godt og vel 9 timer..

Gangen her førte op til et lille ukendt, dog gammel, tempel. Det meste af tiden var der ikke andre end mig – lige bortset fra munkene inde i templet, der med deres messe bidrog til den mest fantastiske stemning – jeg, alene udenfor et lille tempel i bjergene ved Kyoto, lyden af en japansk sommerskov med cikader, et lille vandfalds dryppen og munkenes sagte bønner, der i mine ører nærmere lød som sang.

Verdens BEDSTE kakigori! Kakigori er is hakket i meget små stykker med en form for sirup ovenpå. For det meste kan man godt mærke, at det er is og det kan være lidt hårdt – men denne her var noget så utrolig fluffy og blød. Som at tage en bid af en sky… med jordbærsmag.

Lørdag kom min værtsmor så også til Osaka, hvorefter hun, min værtsfar, Suzu og jeg tog på tur til Shiga. Vi var ude at sejle på en lille flod i en lille, lav, japansk båd, hvorfra vi kunne se massere af gamle japanske huse. Enormt hyggeligt!

Vi var også en tur forbi Japans største sø, Biwako, der har vist sig at være meget større end København. Det var meget specielt dels at se og dels at opleve at være der – for trods det var en sø, virkede udsigten, temperaturen og vinden langt mere som en tur til Vesterhavet. Man kunne ikke se, hvor den endte.

Søndag, sidste hele dag i Osaka, blev alle personer af hunkøn – dvs. min værtsmor, -farmor, Suzu og jeg – iført yukata og hele familien tog derefter en tur til en filmby i Kyoto, der vistnok er eneste filmby om gamle Japan, der er åbent for publikum. Der var en masse rekonstruktioner af gamle japanske huse, de havde en masse forskellige shows (bl.a. ninja-show :D), et sted man kunne se, hvordan de laver film osv. Desværre var de ikke i gang med at filme en rigtig film nogle steder – det ville jeg ellers gerne have set!
Jeg har prøvet at have yukata på tre gange nu, men det er første gang, jeg dels har haft den på i en hel dag (yukata og kimono er utrolig smukt – men alle er enige om, at det bestemt ikke er behageligt at have på!) og dels har været ude i offentligheden i den. Jeg kunne ikke rigtig lade være med at føle mig lidt sej, når jeg kom gående med to japanske damer i yukata og kimono samt min overdrevet nuttede værtslillesøster i en lige så overdrevet nuttet lyserød børne-yukata.

Som noget af det første var vi inde og se ninja-show, hvis plot jeg dog kun halvt forstod. Den “onde” i stykket var et par gange nede dels for at “tage folk til fange”, lave peace-tegn og fortælle. Første gang fik han så øje på mig – og indtil da havde jeg ikke lige lagt mærke til, at jeg var den eneste udlænding i salen… Han begyndte at snakke til mig på engelsk, spurgte hvor jeg var fra, og snakkede om alt muligt med, at han håbede, jeg havde en god tur til Japan, nød showet osv. Jeg overvejede virkelig at sige et eller andet til ham på japansk, for at få ham til at slå over til japansk frem for engelsk – men fik det ikke gjort. Men det var nu alligevel meget sjovt, men gjorde dog også, at al opmærksomhede i salen lige pludselig blev rettet mod mig XD

Vi tog hjem mandag formiddag, og var tilbage i Mitaka hen på eftermiddagen. Jeg havde lige en enkelt “fridag”, der dog blev brugt på mine højt elskede sommerferielektier, før jeg tog afsted på YFU-lejr fra onsdag til fredag.

Lejren var i det nordlige Chiba, det præfektur, der er nordøst for Tokyo. Vi var fem udvekslingsstudenter; tre drenge fra henholdvis Sydkorea, Finland og Letland, som jeg har mødt en del gange før, og så to piger; jeg selv fra Danmark og så en pige fra Sverige, som jeg kun har mødt en gang før, og som jeg på daværende tidspunkt troede kun var sommerstuderende. Lejren var både orientering og hygge, men jeg nød nu det hele – det var dejligt at tilbringe et par døgn i andre udvekslingsstudenters selskab!  Onsdag var mest orientering, men torsdag tog vi på tur et eller andet sted hen, hvor vi bl.a. blev klædt ud i samurai-dragter (hjelmene er UTROLIG tunge!) og mødte nogle skildpadder. Torsdag aften stod på lejrbål og japansk småfyrværkeri, hvor der blev leget lidt med kameraer for at få sjove billeder.

YFU-lejren er nok også de to dage, jeg har sovet mindst i hele mit liv, når vi ser bort fra rejser med lange flyturer. Første nat sov jeg omkring fem og en halv time, og anden nat kun lige over fire – meget af natten endte nemlig med at blive brugt på snak og hygge. Til sidst var vi alle sammen så trætte, at nogle af os havde det som om, at der var jordskælv hele tiden… men det var enormt hyggeligt! Og det er noget, vi nok aldrig får mulighed for at gøre sammen igen.

I dag har så stået på blogindlægget her og japansklektier. Mine lektier hen over sommerferien lød på, at jeg skulle skrive to breve til min japansklærer hen over sommerferien, hvilket nu også har været meget hyggeligt. Sommerferien sluttet om ca. 1½ uge, og selvom det har været dejligt at have ferie og se en masse af Japan, glæder jeg mig nu også til at starte i skole igen og se mine venner 🙂

Forøvrigt, her til sidst, lidt optælling:
Antal billeder og videoer i august indtil videre:  1302
Antal præfekturer, jeg har besøgt i min sommerferie: 8 (Tokyo, Kanagawa, Chiba, Kyoto, Osaka, Shiga, Hyogo, Yamanashi – jeg synes selv, det er ret godt gået!)

Jeg har været på shoppingtur med veninder i Harajuku og Ikebukuro; jeg har været til kabuki, koncert med traditionelle japanske instrumenter samt opera med skolen, hvor der blev sunget på italiensk; jeg har været i Shibuya, Shinjuku, Ginza og meget mere; jeg har klippet massere af stof ud på skolen som forberedelse til skolefestivallen; jeg har været på lejr, set Mt. Fuji fra en bus og gennem ruderne på denne iagtaget den ubeskrivelige japanske natur; jeg har været til en meget regnful festival samt festival i min værtssøsters børnehave; jeg har været på kattecafé to gange og til fyrværkerishow; jeg har været i Kamakura og Yokohama; og ÅH, hvor ville jeg gerne sætte mig ned og skrive alt, alle oplevelserne, alle indtrykkene, alle følelserne og tankerne! Men selvom mine fingrer på mange områder kribler for at skrive alt ned, må I nøjes med denne lidt rodede opdatering af billeder – for dagen her skal også bruges på andet end computer og japansk studier…

Før koncerten med de japanske instrumenter; jeg lærer at spille på strenginstrumentet shamisen.

Hvorfor jeg elsker traditionelle japanske teatrer og koncertsale; de havde et ‘forhæng’ i samme stil under kabuki, desværre fik jeg ikke taget et billede.

Forestil dig det – du ser et glimt af Mt. Fuji – Japans sjæl og stolthed, nævnt i utallige sagn og digte igennem historien. I ærefrygt finder du med rystende fingrer dit kamera frem, sætte det mod bussens rude, trykker på afløseren, håber, åh, håber noget så inderligt, at bjerget vil se sig godt ud på billedet! Og resultatet bliver følgende….

Hvorvidt jeg er enig med “lucky”-delen ved jeg ikke rigtig…

Et lidt bedre billede af Mt. Fuji. Desværre så jeg det kun fra bussen, så jeg har ingen rigtig gode billeder af det 😦

D. 30. august var der en lille festival i det område af Mitaka, min værtsfamilies hjem hører under. Det regnede dog fuldstændig utroligt – jeg tror aldrig, jeg har oplevet så kraftigt et regnskyld før -, så vi fik ikke lavet særlig meget andet end at stå i læ og lytte til kraftig torden, spise og håbe på, at det snart ville holde op med at regne. Jeg håber dog alligevel, at man lidt kan se, hvordan en lille japansk festival ser ud.

きゃりこ – Kyariko. Kattecafé i Kichijoji 🙂

Bare på antallet af vejbaner er det tydeligt, at dette billede umuligt kan være taget i Danmark. Taget i Ginza.

Kæmpekat samt kat, der halvt leger Missi, på きゃりこ i Shinjuku.

Fyrværkeri under festival i Suzus børnehave.

Boder ved japansk festival/fyrværkerishow.

Japansk fyrværkeri har mange flere former end dansk…

Igen – de her styrtede rundt på himlen, som havde nogen sluppet en kat løs bland hundredevis af mus.

Daibutsu-statuen i Kamakura.

Der har vinduer i ryggen…

Tempel i Kamakura. “Kasserne” er bunden af to store træer, der væltede under en tyfon for nok nogle år siden. Ifølge min værtsmor var det nogle meget kendte træer, hvor der bagved blev dræbt en eller anden kendt person – eller noget i den stil. I hvert fald er der ved at vokse nogle nye småtræer op af bunden af de gamle.

En del af Yokohama, taget fra en båd. Bemærk duggen på billedet – det er et tegn på overdrevet brug af aircondition!

China Town i Yokohama.

Det bliver alt for denne her gang. Jeg beklager det lidt rodede indlæg – jeg skriver et ordentligt, når jeg kommer hjem fra Osaka i næste uge.

I må alle sammen have det fantastisk!

Vi ses om præcis 5 måneder, du kære, højtelskede og savnede Danmark 🙂

Åh, hvor er det længe siden, jeg sidst har skrevet en ordentlig opdatering! Jeg har tænkt på at gøre det forfærdeligt mange gange, men jeg er kun på computeren en gang om ugen, og de par timer bliver oftest brugt på at skrive mails til venner og familie – men nu skal I se! Nu får I en (næsten) ordentlig opdatering, med billeder og det hele.

Nogle gange kan jeg undrer mig over, at det virkelig allerede er juni – hvor blev april af? Hvor blev maj af? Tog jeg ikke af sted hjemmefra i går? Og så er der de andre gange, hvor jeg sætter mig ned og slet ikke kan forstå, at det kun er juni. Der er simpelthen sket så utrolig meget! En af tingene er, at mit danske er blevet lidt smårustent og jeg har glemt forfærdeligt mange ord – så skulle der komme nogle lidt underlige sætninger, ord osv. i dette post og de kommende, så undskylder jeg meget. Jeg gør det skam ikke med vilje….

At fortælle om alt det, der er sket, ville dog tage hele dagen, så jeg vælger at plukke lidt ting ud.

D. 15. maj (som næsten er en måned side, hold da helt ferie) var jeg på Ghibli Museet i Mitaka. Det er en af de ting, jeg virkelig allerhelst ville se herovre, så jeg var lykkelig, da min værtsfamilie fortalte, at vi skulle derhen. Desværre måtte man ikke tage billeder indenfor, men det var utrolig flot lavet og gennemført hele vejen igennem. Og museumsshoppen var fantastisk.. jeg kunne godt finde på at betale for en billet bare for at kunne rende rundt i den butik igen.

Skilt!

Fake-Totoro billetkontor ved indgangen (og mig og min værtsmor i spejlbilledet…)

Sidste lørdag var vi i Puroland i anledning af min værtslillesøsters fødselsdag. Puroland er en form for Sanrio-land (dvs. Hello Kitty, My Melody, Kuromi, Cinnamon osv. osv. osv.), og selvom det måske nok var lavet for et lidt yngre publikum var det utrolig hyggeligt! Det var fuldstændig fantastisk flot lavet og gennemført, og jeg kunne sagtens have brugt timer på bare at gå rundt og kigge.

Morgenmaden den morgen. Hvis I undrer jer over billedet, så læg venligst mærke til en hvis Hello Kitty-risbolle.

Puroland – billedet er dog taget da vi var på vej hjem. Da vi ankom var der fyldt med mennesker, og jeg kunne ikke få nogle ordentlige billeder.

Et enkelt billede indefra lige for at demonstrere, hvor flot det var. Det er taget under en eller anden form for parade, derfor folk i kostumer.

Min middagsmad bestod af en del Hello Kitty-mad.

I mandags var der Sports Festival på min skole – dvs. diverse (mærkelige) sportsgrene, og årgangene, der kæmper imod hinanden. Det var helt vildt varmt, specielt fordi vi sad under den bagende sol langt det meste af dagen. Og selvom jeg aldrig har været helt vildt glad for sport, var det virkelig sjovt 😀 Jeg deltog i fire sportsgrene: riree (relay???), hiikora, typhoon no me og et eller anden andet, hvis navn jeg  har glemt. Det var kun i typhoon no me, at min gruppe vandt – resten af gangene tabte vi, men det var nu alligevel meget sjovt 🙂

Den endelige score. Hvor gerne jeg end ville, bliver det nok lidt svært at overbevise jer om, at gul er 2. år… Jep, rød er 1. år, grøn 2. år og gul 6. år – så vi tabte ret meget.

I torsdags var jeg så på skoletur, hvor jeg var inde og se Les Misérables i det kejserlige teater – jeg tror måske det har nogenlunde samme status som det kongelige teater derhjemme, men jeg er ikke sikker. Selvom det hele var på japansk, og jeg derfor ikke forstod meget, var det virkelig en utrolig oplevelse! Jeg har været i teateret før, men dette her var virkelig, virkelig flot og kulisserne helt fantastiske. På en eller anden måde følte jeg mere, at jeg sad og så en film end var i teateret. Desværre måtte man ikke tage billeder, men jeg sneg mig til at tage dette her før det hele begyndte:

Det bliver alt for denne her gang – klokken herovre er jo ved at blive mange 🙂

Håber alt er vel hjemme i Danmark, hvor jeg ved sommerferien er ved at nærme sig med hastige skridt – herovre starter den dog først i juli.

10 dage

Posted on: 4. marts 2011

Det er MARTS. Og ja, det har I sikkert allerede bemærket – men det er d. 4. marts 2011, hvilket vil sige, at jeg drager mod Japans grænse om intet mindre end 10 dage. Jeg har stadigvæk svært ved at forstå, at det virkelig er lige rundt om hjørnet, og jeg tager fortsat mig selv i at kigge på dagens dato – om det så er på computeren, mobilen, fjernsynet eller kalenderen – og få en lille klump i halsen. Og nej, det er skam ikke fordi, jeg ikke glæder mig: Jeg glæder mig som aldrig før, men er samtidig lige så nervøs som aldrig før. Men – det skal nok gå alt sammen alligevel 🙂

Som jeg har nævnt tidligere var vi d. 5. februar til infodag, hvilket var, som navnet allerede fortæller, en dag med en masse informationer omkring rejsen, udvekslingen, Japan osv. osv. osv. Det var både for forældre og udvekslingsstudenter, så vi var “hele” 3 kommende udvekslingsstudenter (JAPAN :D), 3 mødre, 1 fader, 1 lillebror og 4 returnees, hvoraf 2 havde været i USA, 1 i Frankrig og 1 i Japan. Og selvom nogle af jer nok ville tænke: “Nøj, det lyder da kedeligt”, var det virkelig hyggeligt! Det var også dejligt, at der endelig var en returnee med fra Japan til et af arrangementerne – ofte er det nemlig kun USA, USA, USA, USA, USA og et par andre lande.

På infodagen blev det også nævnt, at vi snart ville modtage visumpapirer, forsikringspapirer, en masse andre papirer og vores t-shirt. Jep. Alle udvekslingsstudenter til Japan kommer d. 14. – 15. marts til at rende rundt i de mest formidable YFU t-shirts, ID-kort om halsen og med render af træthed og lange flyturer under øjnene. Det skal nok blive kønt.

Brevet – eller pakken, var det vist næsten nærmere -, kom den anden dag. Min formidable YFU-tshirt ser således ud:

Smukt, ikke? 😀 ID-kortet får vi først udleveret d. 14. sammen med vores pas og visum – passet skulle nemlig sendes ind til YFU sammen med de udfyldte visumpapirer, hvor de så får det ordnet for os.

I dag er det en uge siden jeg fik orlov. Der er en del, der synes at mene at to uger er lang tid, men jeg er faktisk rigtig, rigtig glad for, at jeg valgte at tage to uger. Jeg kan i hvert fald se, at jeg ikke ville have kunnet nå alt det, jeg selv mener er en nødvendighed på én. Men det kan måske også skyldes, at jeg render rundt og lufter halvdelen af mit tøj, laver en lille kogebog med danske opskrifter (jeg har lovet okaasan at lave lidt dansk mad, så det må jeg jo hellere holde), sætter alle mine skolenotater fuldstændig i orden og ordner mit værelse til bund og orden. Men! Så er der også styr på det hele!

Omkring min værtsfamilie glæder jeg mig efterhånden mere og mere til at møde dem. De virker så utrolig søde! Jeg ved godt, at jeg har sagt alt muligt med ikke at have for mange forventninger, men det er altså lidt svært når denne her hoppede ind af postkassen for nogle uger siden:

Inden da havde min værtsmor skrevet to mails til mig, hvor hun i et af dem bad mig om at kalde hende okaasan (mor), min værtsfar otousan (far) og min værtslillesøster Suzu. De havde begge været på engelsk, så da jeg åbnede brevet fra okaasan (den hvide konvolut) tænkte jeg: “Nej, det er løgn!” og stirrede på de japanske tegn, der hoppede op i hovedet på mig. Jeg fjernede de første par sider, og så så, at det kun var de første der var på japansk, hvorefter de resterende var på engelsk. Kiggede lidt på dem. Sammenlignede den første japanske og den første engelske side… og så gik det pludselig op for mig, at hun havde skrevet det samme på engelsk og på japansk! OG hun havde brugt nogle kanji, hvor hun skrev furigana over første gang hun brugte et nyt! 😀
(Kanji – oprindeligt de kinesiske tegn, tegn der har en decideret betydning. Hiragana og katakana – lydskrifttegn. Furigana – hiragana og katakana over kanji, der gør dem mulige at læse, hvis man ikke kender tegnet i forvejen)

Jeg sendte fluks et lille brev tilbage, idet der også var et lille brev med Disneyfigurer på, skrevet med den sødeste børneskrift fra Suzu! ❤ Jeg blev virkelig overrasket over at se, at hun allerede er ved at lære at skrive, men okaasan skrev senere, da jeg spurgte ind til det, at hun  åbenbart allerede kan skrive og læse de fleste hiragana samt nogle katakana. Okaasan svarede jeg tilbage på mail.

Otousan har jeg ikke skrevet så meget med endnu, men jeg har da fået et par mails – der til forskel kunne minde lidt om brevet fra okaasan, da han også skriver de samme ting på både engelsk og japansk 😀

I de nærmeste dage regner jeg også med at lave lidt om på bloggen her – måske, hvis jeg kan finde ud af det og får tid, forsøger jeg mig med et nyt design, men ellers kommer der i hvert fald en kalender op (regner jeg med), en lille infoside på engelsk samt siden med links til de andre udvekslingsstudenter skal rettes færdig.

Søgningen efter værtsfamilier til de kommende udvekslingsstudenter er nu officielt skudt i gang fra YFU-Japans side – Metha har fået værtsfamilie! Selvfølgelig havde jeg nok inderst inde håbet, at jeg ville få min først af os tre, men jeg er enormt glad på hendes vegne 🙂 Jeg overvejede lidt at kalde dette indlæg “værtsfamilie!”, bare for sjov, men jeg tror nu alligevel, at jeg venter med dén titel til jeg har fået min egen – hvilket kan ske på et hvilket som helst tidspunkt fra nu af og så indtil et par uger før afrejse. Og eftersom vi tager af sted om 1 måned og 27 dage (!?), kan jeg risikere, at der går op til to måneder, før jeg får min værtsfamilie! Det håber jeg virkelig ikke, for jeg er allerde ved at dø af spænding og åbner postkassen hver dag med bankende hjerte – for hvad nu hvis…

Derudover sker der ikke så frygteligt meget for tiden, udover, at jeg har været på indkøb nogle gange og fået købt ting og sager ind til Japan – og jeg har fundet ud af, at Japan virkelig giver mig en god undskyldning for at komme hjem med kasser i alle mulige størrelse – og dem kan jeg godt lide!

Kan I se, hvor fine, søde, overnuttede og dejlige de er? De små lidt gennemsigtige opdagede jeg hjemme ved en god veninde, der havde købt nogle til sine smykker. Og jeg tænkte: “HAH! Dem kan jeg godt bruge!” og smuttede næsten straks ind i Decorate bag Bruuns Galleri, købte først de helt små, men var få dage senere inde og få anskaffet mig de to andre størrelser også. Normalt er jeg ikke til farver på den måde, men jeg kunne simpelthen ikke stå for dem! Og så er de jo perfekte til smykker 😀

I går var mor og jeg også inde og købe størstedelen af dette:

Oprindeligt fik jeg faktisk en kuffert i julegave, men jeg var i tvivl om, hvorvidt den var stor nok eller ej. Så jeg fik den byttet og købte denne sammen med mor i går eftermiddags. Den ser godt nok ikke så stor ud på billedet igen, men den er 75 cm høj og rimelig bred – så vidt jeg husker ca. 150 cm med alle sider plusset sammen, hvor jeg højest må medbringe en, der er 158 cm i alt. Jeg fandt faktisk en tidligere på måneden, der nøjagtig var de 158 cm, men den kostede langt over 1000 kr., og dét kunne min lille pengepung altså ikke helt klare.
Når det kommer til håndbagage, har jeg være meget i tvivl om, hvad jeg skulle medbringe. Jeg må højest medbringe en taske/kuffert med størrelsen 55x40x23 cm, og i flere dage regnede jeg egentlig med, at jeg skulle ud og anskaffe mig en af de små 50’er kufferter… I hvert fald indtil jeg fandt ud af, at de fleste vejede omkring 3 kg, og eftersom jeg højest må medbringe 8 kg, er det altså en lidt for stor procentdel af den samlede vægt. Så jeg fik tasken på billedet i går, som jeg egentlig er godt tilfreds med. Jeg er helt enorm kræsen, når det kommer til tasker, og jeg kan gå hele Århus rundt uden at finde en eneste, jeg bryder mig om – men den her synes jeg faktisk helt godt om. Desuden er den også dejlig stor, og så har jeg iøvrigt også manglet en taske i den størrelse i længere tid.
Toilettasken købte jeg for et par dage siden, da min sidste time var aflyst og jeg derfor fik fri lidt over tolv. Ud fra, at de havde en af samme design i blåt stof med bilprint på, tror jeg egentlig, at den er beregnet til børn… Men det laver ikke om på, at jeg synes den er helt igennem bedårende, og bedre kunne lide den end de hundredevis af mere moderne og “damede” toilettasker, der ellers var på markedet.

Når man skal på udveksling, så skal der også shoppes bøger! I hvert fald, når denne “man” hedder Xenia, og næsten er ved at få abstinenser af ikke at have købt en eneste bog til sig selv i flere måneder… Åh, den dejlige duft af nykøbte bøger, der blot venter på forsigtigt at blive læst igennem, for derefter at blive passet på i årevis!
Men altså… Her er en lille dansk-engelsk/engelsk-dansk ordbog, kalender, to adressebøger og en dagbog. Den lille adressebog er en gave fra en af mine bedste veninder, fordi jeg sagde, at jeg ønskede mig en i julegave – jeg er bare kommet lidt i tvivl om, om den er stor nok, så jeg har købt en ekstra, der er noget større, fra Søstrene Grene. Min plan er nu, at jeg vil have alle de vigtigste kontakter til at stå i den lille, som jeg så kan tage med mig rundt, og alle de vigtigste samt de mindre vigtige til at stå i den store, der så kan være hjemme 😀 Dagbogen har jeg faktisk haft siden september, eftersom det er en fødselsdagsgave fra en anden rigtig god veninde – men jeg synes alligevel, at den skulle med på billedet!

Mor har i et stykke tid nu forsøgt at få mig overbevist om, at det ville være en god ide at medbringe lidt sytråd og en nål. I starten var jeg ret meget imod ideen – i hvert fald indtil en nederdel, jeg fik i julegave, gik lidt i stykker et par gange og skulle syes. Den lille æske regner jeg med at bruge til sytråd samt et par synåle, og pungen til opbevaring af lidt plaster og lignende. Jeg er udmærket godt klar over, at min værtsfamilie højest sandsynligt har plaster, hvis uheldet skulle være ude – men hvis jeg nu slår mig før eller slår mig på et tidspunkt, hvor de ikke er hjemme, er det altid godt at have sit eget 😀
Egentlig har jeg også været ude og købe negleklipper og pincet, men dét behøves der vist ikke at komme billeder af – endnu.

Og så vil jeg altså også lige vise to af mine julegaver fra den veninde, jeg fik den lille adressebog fra, og en anden god veninde:

Det er en hjemmestrikket mini-Totoro-bamse samt et armbånd, hvor der står “Good Luck” på! Jeg er SÅ glad for dem, og de skal helt klart med til Japan. Armbåndet har jeg besluttet mig for at have på den dag, jeg tager afsted 😀

Derudover har jeg også oprettet et galleri, hvor linket kan findes inde under siden “Galleri” – indtil videre er der dog kun de viste billeder samt lidt flere billeder af de købte ting og nogle billeder fra kulturweekenden. Hvis jeg på magiskvis finder en bedre side (som jeg kan finde ud af) end photobucket, kan det dog godt ske, at jeg ændrer siden, men så skal jeg nok sige til.


Hello World!

Denne blog er oprettet for at dokumentere mine 8½ måneder som udvekslingsstudent i Japan, fra april 2011 til januar 2012. Den er mest beregnet til min familie og mine venner, men alle er mere end velkommende til at følge med! :)

Hvorhenne?

Ønsker du at modtage en mail, hver gang, jeg opdatere bloggen? Skriv da din e-mailadresse i understående kasse og tryk på "Ay!".

Slut dig til de 11, der følger denne blog

Blogstatistik

  • 9,634 besøgende ♥
free counters