Xenia i Japan, 2011-2012 || Udvekslingsblog

Posts Tagged ‘mad

Her den anden aften, da vi tændte fjernsynet for at min værtslillesøster kunne se tegnefilm, dukkede følgende program lige pludselig op på skærmen:

Hvis I kigger godt efter på det lidt flimrende billede (beklager – det er taget med min japanske mobil), ser I vindmøller i et havlandskab, der kunne minde meget om mit kære fædreland, Danmark – hvilket det tilfældigvis også er. Det var i et program kaldt 世界一番 (sekai ichiban – “nummer 1 i verden”), og i 45 minutter snakkede de kun om Danmark og alle vor elskede vindmøller! 😀 Specielt handlede det om Lolland (det nederste, der står på japansk i øverste hjørne, er også “Danmark ・Lolland”).
At høre godt gammelt bondedansk på japansk tv – tjo, det er en oplevelse, jeg ikke lige havde regnet med at få med hjem!

Derudover købte min værtsmor danske miniflutes  for ikke så længe siden – og så har jeg fået et stykke af en dejlig spandauer til morgenmad i dag 🙂 Så lidt Danmark findes der skam også i Japan!

Reklamer
Tags: ,

Resten af oktober blev brugt på test på skolen, hvor jeg efter skole en af dagene var i Asakusa med den finske udvekslingsstudent, for at kigge på japansk køkkenudstyr. Der er nemlig et område i Asakusa med en masse køkkenudstyr – vist nok det største udvalg i Tokyo -, men desværre var det mere ment til restauranter og caféer, så jeg fik ikke købt noget. Vi var også forbi templet i Asakusa – som jeg nu har besøgt tre gange 😛

Weekenden derefter havde mine værtsforældre 10 års bryllupsjubilæum, som vi fejrede ved at tage på rigtig god restaurant på 20 etage midt i Tokyo, med den mest utrolige udsigt ud over byen. Man tog selv den mad, man ville have, hvorefter kokken tilberedte den lige foran en. Bagefter var vi på bustur rundt i kvarteret omkring kejserpaladset og Ginza, da jeg ikke rigtig havde set så meget af den del af byen. På turen stødte vi på en Georg Jensen og Royal Copenhagen butik 🙂

Desværre blev billedet her lidt mørkt, grundet lyset i baggrunden..

Sidste weekend i oktober blev brugt tur til ICU’s (International Christian University) skolefestival, samt forberedelser til min længeventede skoletur til Kyushu.

Så var oktober lige pludselig forbi…. Og vi gik ind i november.

Torsdag d. 3. november tog jeg med den tidligste bus ind til Musashi-Sakai station og derfra toget videre til Shinjuku, hvor jeg mødtes med to veninder fra min klasse. Da jeg skulle meget tidligt op valgte jeg at spise morgenmad i toget – hvilket ellers ikke er set så pænt på igen i Japan. Men det går nok 😀

Vi tog sammen toget fra Shinjuku til Haneda lufthavn, hvor vi mødtes med halvdelen af min årgang. Da der går 300+ elever på min årgang, var vi med skoleturen blevet delt op i to, del A og del B, hvor min klasse var kommet i del A, der tog afsted en dag før del B. Fra Haneda lufthavn tog vi så flyet til Kagoshima by, hvor vi ankom hen omkring middag.

Grunden til, at jeg skriver Kagoshima by er, at Kagoshima både er navnet på et præfektur samt navnet på den største by i præfekturet Kagoshima. Noget, der overraskede mig meget, var, at Kagoshima er en storby, der ligger mere eller mindre lige for forden af en aktiv vulkan, Sakurajima. Det, at der var en vulkan, overraskede mig i sig selv ikke så meget, for dem er der mange af i Japan – men at det virkelig er en aktiv vulkan, der spyer aske op mere eller mindre hver dag! Det betyder også, at der ligger aske mange steder i byen – og at vores skolesko i løbet af det døgn, vi var i Kagoshima, mere gik hen og blev grå end sorte.

Den første dag blev brugt på tur til en park i Kagoshima, hvor vi også spiste en rigtig lækker middagsmad. Parken var en del fokuseret på blomster, og der var rigtig mange sjove dekorationer lavet ud af det – bl.a. et dukkepar med kimonoer lavet ud af blomster:

Derefter var vi på museum, et lille stykke væk fra Kagoshima by, om Kamikaze-piloterne, der var japaneske selvmordspiloter under anden verdenskrig. Piloterne brugte dem selv og deres fly som bomber i forsøg på at overvinde fjenden. Da meget af museet kun stod på japansk forstod jeg i starten ikke helt, hvad det handlede om, men fandt lidt efter ud af, at de havde former for computere stående med oversættelser til engelsk. Meget af museet bestod af breve, digte og andet, som piloterne havde skrevet under træningen og før afgang – enormt interessant at læse, men noget så forfærdelig sørgeligt! Jeg tror vi mere eller mindre alle sammen gik rundt med våde øjne og forsøgte at holde tårerne tilbage – det lykkedes dog ikke helt for mig, da jeg læste brevet fra en far til sine to små børn, hvori han havde skrevet noget om, at de, når de voksede op, ikke skulle være kede af, at de ikke havde en far og misunde andres – men være stolte af, at deres far havde været kamikaze..

Derefter tog vi tilbage til Kagoshima, hvor vi ankom til hotellet omkring klokken seks. Min klasse sov på 6. sal – og fik dermed det mest utrolige syn at vågne op til næste morgen:

Og nej, det er ikke sådan, at jeg nu kommer med en længere beskrivelse om, hvordan vi alle sammen skreg, løb, flygtede og byen få timer efter blev begravet i aske og lava – for skyen består kun af aske, og er åbenbart et ganske normalt syn – og overhovedet ikke noget at være bange for.

Andendagen blev indtil middag brugt i Kagoshima, hvor vi først var på museum om noget med det tidspunkt, hvor Japan kom i kontakt med Europa osv.  Det stod næsten kun på japansk, nogle gange med en meget kort engelsk sætning til forklaring, så jeg spidsede ører og forstod hvad jeg nu engang forstod. Når der snakkes dagligdags japansk omkring mig forstår jeg indholdet i det meste og kan ligeså bidrage – men når det kommer til sådan noget som historie, så bliver det svært!
Derefter gik vi rundt i byen i grupper.

Omkring middag tog vi shinkansen – lyntoget, jeg også tog til Osaka i sommerferien -,  til Kumamoto, hvor vi var inde og se Kumamoto Slot:

Derefter gik turen videre til vulkanen Mt. Aso (der selvfølgelig fortsat er aktiv), der er Japans største vulkan, og en af de største i verden. Det var meningen, at vi skulle have været oppe og se krateret, men desværre var der nogle farlige gasser, der gjorde, at vi kun kom ind på museet. Vi sov på hotel i Aso-dalen, der engang for mange, mange år siden var en kæmpevulkan. Hotellets bad var onsen – dvs. et form for spa-lignende offentligt bad, og nok noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet! Virkelig, virkelig lækkert, både udendørs og indendørs – desværre havde hver klasse dog kun 25 minutter derinde..

Tredje dag blev brugt en del i bus. Vi var forbi et museum om Mt. Unzen, endnu en vulkan, hvorefter vi var på restaurant og få lækker middagsmad. Før det var vi med færge, hvor der var en helt utroligt mange fugle, som vi fodrede med chips. Det betød en masse sjove billeder:

Efter museet kørte vi en del i bus igen, til et eller andet sted i Nagasaki præfekturet, hvor vi var ude og sejle i en såkaldt “Dragon Boat” (på japansk “peeron” ぺーロン), der oprindeligt kommer fra Kina, men er brugt en del i området omkring Nagasaki. Det er en lang båd, der bruges en del til konkurrence osv. Vi havde også en konkurrence med hvem, der var hurtigst, hvor min klasse kom på 6. pladsen – hvor der så var syv hold.. men det går nok også, vi gjorde vores bedste, og de andre klasser (tre klasser, delt op i to grupper hver, da der er omkring 40 elever i hver – hvorimod vi kun er 20 i min) havde et lille forspring i og med, at de havde en del elever, der er med i skolens sportsklubber.
Desværre har jeg ingen billeder derfra.

Vi tog så videre til Nagasaki by, der virkelig er en af de mest utroligt smukke byer, jeg nogensinde har set. På mange måder mindede den meget om alle andre japanske byer – byggestilen og husene er i sig selv mere eller mindre det samme som over alt herovre. Men byen ligger med hav til en side og bjerge til de tre andre, hvor en stor del af byen er bygget op af bjergene og ned i de små “dale” mellem bjergene. Hotellet, vi sov på, var højt oppe på et af bjergene, så vi fik den mest fantastiske udsigt ud over byen:

Også badet på hotellet i Nagasaki var onsen – prøv at forestille jer at ligge og blunde i et kæmpe spa-bad med en udsigt som i den på billedet ovenover!

Dag nummer fire stod så på Nagasaki, hvor vi lagde ud med en samlet tur på atombombemuseet. Jeg har før besøgt museet i Hiroshima, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til – men det gjorde det ikke særlig meget nemmere at holde tårerne tilbage, og også her måtte jeg tørre øjnene lidt, da det ikke helt lykkedes på et tidspunkt.
Vi gik derefter rundt i grupper i Nagasaki og så på forskellige ting indtil klokken fire. Middagsmaden var dog fælles, og bestod af enormt lækker kinesisk / kinesisk inspireret nagasakiansk (det ord findes garanteret ikke) mad. Nagasaki var også det eneste sted, hvor vi måtte købe ordentlige souvinirs, men da vi havde et travlt skema blev der desværre ikke købt så meget udover lidt til min værtsfamilie og nogle sjove karameller.

Efter at være mødtes med alle andre igen tog vi til Sasebo, hvor vi endnu en gang sov på et hotel mere eller mindre på toppen af et bjerg – hotellets navn var nu noget med en bakke, men jeg tror vi alle sammen var enige om, at det altså var et bjerg.

Den sidste dag blev igen brugt en del i bus, hvor vi tog fra Nagasaki præfekturet videre til Fukuoka præfekturet, hvor vi også fik kørt en del igennem Saga præfekturet. Vi var ude og sejle i både med en sjov japansk mand, der nogle gange sang, lig kommende billede:

Læg mærke til den enormt lave bro, hvor alle var nød til at bukke sig, og den japanske mand, der ellers stod op, måtte sætte sig ned.

Vi var derudover også i et tempel forholdsvis tæt på Fukuoka lufthavn:

(læg mærke til isene i toppen af vores guides flag)

Vi tog flyet fra Fukuoka lufthavn og tilbage til Haneda sidst på eftermiddagen, og var dermed tilbage i Tokyo omkring halv syv. Da vi havde lidt afslutningshalløj før vi måtte tage hjem, var jeg dog først hjemme lidt i ni. Meget træt og udmattet – men med et smil på læben efter en rigtig, rigtig god skoletur med en fantastisk klasse 🙂

Jeg har forøvrigt lagt en del flere billeder ind af skoleturen her, til de interesseret. Det er dog også kun et lille udpluk af alle de billeder, jeg har taget. Læg specielt mærke til maden – det var virkelig noget af den lækreste mad, jeg nogensiden har fået! Vi spiste alle sammen langt, langt mere end hvad vi plejer, og har vist alle sammen taget lidt på af turen. Så nu forstår jeg lidt bedre, hvorfor 3.g’erne, når man spørger dem om sidste års skoletur, gerne svarer: “美味しかった” (“oishikatta” – noget lignende det smagte godt/var velsmagende/lækkert – refereret til maden)

Jeg tror efterhånden vejret herovre begynder at blive noget køligere, hvilket er rigtig dejligt. Sommeren tror jeg har været som den plejer, men efteråret vist nok en del varmere end det plejer – langt de fleste dage i oktober sneg temperaturen sig godt op i tyverne, og vi havde også nogle dage omkring de tredive. Nu er Kyushu en del sydligere end Tokyo – men en af dagene havde vi 26 grader – i november! Det var meget varmt i vinteruniform.

Men ellers går det som altid godt herovre – jeg har travlt, og forsøger at få så mange oplevelser med hjem fra de sidste to måneder herovre. For lige nu, imens jeg skriver disse ord, er klokken 12:03 japansk tid d. 8. november 2011 – hvilket betyder, at jeg lander på dansk jord igen om præcis to måneder og lige lidt under 12 timer… wow, siger jeg bare!

Stor krammer fra Xenia

P.S. Har forøvrigt også lagt lidt flere billeder ind i det almindelige album.

Som de fleste nok ved – håber jeg da – havde jeg jo fødselsdag i starten af september – d.9., hvis vi skal være helt præcise. I dagene op til var jeg meget bekymret for, om dagen ville blive et stort helved fyldt med hjemve – faktisk var jeg så bekymret for det, at jeg endte med at få rigtig meget hjemve, hvilket ikke ligefrem var særlig smart. Da min fødselsdag så stor lige for døren besluttede jeg mig for at se på dagen som enhver anden, og forsøge så vidt muligt ikke at tænke på, at det var min 17-års fødselsdag.
I Japan fejres fødselsdagen med familien om aftenen, så morgenen var ikke meget udover det sædvanlige, bortset fra et enkelt “tillykke” fra min værtsfamilie. Jeg tog i skole, og havde egentlig – inderst inde – regnet med at blive mødt at et par “tillykke!” fra pigerne i min klasse, men der var kun to, der sagde tillykke, og resten virkede hele skoledagen igennem til fuldstændig at have glemt. Der var nogle piger fra mine parallelklasser, der kom og sagde tillykke og gav mig gaver, hvilket jeg blev rigtig glad for – men idet min egen klasse havde glemt min fødselsdag og jeg ikke er den type, der kommer brasende ind i et lokale og råber: “Hey, det er min fødselsdag i dag! Sig tillykke, sig tillykke :D”, dalede mit humør stille og roligt igennem skoledagen, og jeg endte med at sidde med en stor klump hjemve i halsen da vi samledes i klassen til klassens time sidst på dagen.
I klassens time har min klasse ofte test, og på min fødselsdag var dette matematik, som jeg ikke deltager i. Så jeg sad lige så stille og roligt på min plads og skrev i min skoledagbog på japansk, og kiggede først op, da der blev stille og klassens time var ved at være forbi. Der blev musestille i klassen…….. og så

“BANG!”

Lød det fra knallerter rundt i hele klasse, hvorefter de alle sammen brød ud i “Happy Birthday” ❤ Vi holdt så et lille “birthday party”, mindst halvdelen gav mig gaver, og åh, lige da forsvandt alt hjemveen som dug fra himlen og jeg elskede igen at være i Japan som udvekslingsstudent!

Efter skole havde jeg klub, og så jeg var først hjemme ca. halv otte, hvorefter min værtsfamilie holdt fødselsdagsfest, med speciel lækker sushi, en lille gave, den søøødeste fødselsdagskage jeg nogensinde har fået osv.!

Så alt i alt lagde min fødselsdag ud med at være rigtig træls og fyldt med hjemve – men endte med at blive en af de – hvis ikke den – bedste fødselsdag, jeg nogensinde har haft 🙂

(læg mærke til lille origami kat magen til den på kagen, som min fantastiske værtslillesøster havde lavet en bunke af til mig)

D. 17. til 18. september var der skolefestival, 文化祭 “bunkasai” (egentlig kulturfestival), på min skole kendt under navnet 十文字祭 “Jumonjisai” (lavet ud fra skolens navn, Jumonji), hvilket kort forklaret betyder, at man laver skolen om til en stor hjemmelavet forlystelsespark. Det er noget, som mange japanske skoleelever går meget op i, så på min skole var der alt fra meget flot gennemførte spøgelseshuse og jungler til cafeer og opvisninger af diverse klubaktiviteter. Min klasse havde H. C. Andersen tema, hvor vi havde lavet en masse figurer af tykt pap samt nogle basis bogmærker, som de besøgende kunne komme ind i klasse og pynte med udklippede stofstykker med den lille havfrue og den lille pige med svovlstikkerne.
Skolefestivallen var enormt sjov og interessant at opleve – det var sjovt at se den strenge pigeskole i midten af Tokyo blive forvandlet til en stor forlystelsespark 🙂

Skolens hovedtrappe blev imponerende pyntet med Chopper fra manga/animeserien One Piece – lavet af tape!

Mig og den lille pige med svovlstikkerne 😀 Beklager, at det er lidt mørkt, men jeg mener ikke, jeg har lagt et billede ind af mig i sommeruniform endnu.

I weekenden efter var jeg i Maebashi nord-vest for Tokyo og besøge min værtsmormor samt min værtsmors søstre, hvilket var rigtig hyggeligt! Ved samme lejlighed var jeg også en dag i Nikko, også et godt stykke nord for Tokyo, sammen med min værtsfar. Nikko er meget kendt for sine gamle og fine templer, og er et af de steder, jeg rigtig gerne har villet besøger herover 😀

Dagen lagde ud med at være meget kølig, så jeg havde en dejlig sweater på strikket af min elskede moar.

Han ser måske ikke  ud af meget – men denne kære gud er nok ham, vi alle sammen elsker højest. Guden for slik, kage, chips og alt muligt andet guf! 😀

Så var september lige pludselig forbi… og vi gik ind i oktober.

Den 1. oktober var jeg på hyggetur med nogle piger fra min klasse, hvor vi var på dansk restaurant og fik mormors koteletter i fad og vafler/æblegrød til dessert 😀 Derefter tog vi på hyggetur til Shibuya, hvor vi senere henne fik en rigtig lækker kage. Det var en enormt hyggelig tur, og dejligt også at kunne introduksere dansk mad for nogle af mine veninder – nu har min værtsfamilie nemlig fået dansk mad et par gange 🙂

Ugen derefter stod på forkølelse og lidt feberhalløj, så jeg måtte blive hjemme fra skole en dag og holde mig under dynen  – eller, i hvert fald i sengen. Lige meget hvor meget du har i feber er det altså ubehageligt at ligge under en dyne i et næsten 30 graders varmt værelse..

Om søndagen tog jeg en tur til Ikebukuro med udvekslingsstudenten fra Finland, hvor vi var i Namja Town – der mere eller mindre er en form for “Crazy Town”-forlystelsespark inde i et stort shoppingcenter, og nok det sted, du skal tage hen i Tokyo, hvis du gerne vil have en kæmpe udvalg af sjove is og kager. Enormt lækkert – men vi havde det begge to lidt småmærkelig og dårligt, så vi fik kun en kage ned (som vi troede var en is…). Jeg har ikke billedet på min computer pt, så jeg  sætter det ind på bloggen her senere. Og jeg ved, at kage og dessert er blevet nævnt mange gange i dette indlæg – men jeg synes jeg har lov til at nyde livet i de sidste tre måneder, jeg har herovre 😛
Derefter gik vi lidt rundt inde i Sunshine City (shoppingcenteret – der egentlig mere er et alt-muligt-center), var i Tokyu Hands, fik taget purikura osv. Vi fik det begge to værre og værre, havde hovedpine, kvalme, var svimle osv. – men tænkte “ej, det går nok, der er nok bare lidt forkølelse :D” Da jeg kom hjem viste det sig dog, at jeg også havde lidt feber – ikke mere end en halv grad, men nok til at jeg måtte tilberinge mandag, der var helligdag, i sengen, trods jeg egentlig skulle have været i Odaiba og aquarium med min værtsfamilie.. Min finske ven, dog, havde 38,9 i feber! Jeg kan ikke lade være med at finde det dødhamrende morsomt, at vi rendte rundt en hel dag i midten af Tokyo, lavede alt muligt mærkeligt – og imens vi begge to egentlig burde have ligget i vores seng. Dog er vi begge to på toppen igen nu 🙂

Denne her uge har været meget fokuseret på studering, da der er tests – igen – i næste uge. I morgen skal jeg til Shibuya med udvekslingsstudenterne i Tokyo og Kanagawa, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til 🙂 Har forøvrigt lagt en del flere billeder ind i mit album end der er vist her – bl.a. af ikebana, som jeg så små begynder at forstå lidt bedre.

Jeg savner jer alle sammen og beklager, at jeg ikke får opdateret bloggen her eller skrevet særlig mange mails for tiden – men nu har jeg også kun knapt tre måneder tilbage i dette land så langt væk, som jeg gerne vil nyde fyldt ud. Men jeg har det rigtig godt – så I skal ikke bekymre jer, selvom der ikke kommer ord fra mig i nogle uger 🙂

Stor krammer herfra

Det er juli, og jeg har efterhånden været i Japan i to og en halv måned – det er fuldstændig vanvittigt at tænke på! Fra tid til anden føler jeg stadigvæk, at mit udvekslingsår kun lige skal til at begynde – men i går om seks måneder skal jeg hjem til mit kære fædreland igen. På mange måder føles det som meget lang tid – hjemveen ligger altid og truer i overfladen, og jeg savner jer alle sammen noget så forfærdeligt – men på andre måder virker det som alt, alt, alt for kort tid. Nogle gange overvejer jeg, hvordan jeg i al verden skal komme igennem et halvt år mere uden et kram fra min mor – og andre gange vil jeg slet ikke tænke på, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at forlade de venner og den familie, jeg er ved at få mig herovre. Det er meget forskelligt, men af hvad jeg kan høre fra andre udvekslingsstudenter meget normalt – de føler ofte lidt det samme.

Jeg ville egentlig have skrevet et blogindlæg for tre uger siden, men min værtsfamilies internet valgte at gå ned lige som jeg skulle til at gå online, weekenden efter blev min internettid mest brugt på skype og sidste weekend var jeg slet ikke online – så det blev kun til et hurtigt smut forbi min mail og facebook mandag efter skole.

Men hvad har jeg så lavet siden jeg sidst skrev et indlæg, for snart en måned siden? Jo, nu skal I høre!

Lørdag d. 11. juni var jeg til UNESCO-møde i Kouenji her i Tokyo. UNESCO’s egentlige definition har jeg ikke helt styr på endnu, men det er et eller andet med at lære Junior high school-elever noget engelsk og så tror jeg også, at der er noget japansk kultur hen over det – eller noget i den stil. I hvert fald ser YFU-Japan meget gerne, at nogle af Tokyo-udvekslingsstudenterne deltager fra tid til anden – det er hver anden lørdag, men jeg har indtil videre kun været med d. 11. juni.
Jeg var først i skole, men fik aller nådigst lov til at gå efter 3. time (slutter 11:20), da jeg ellers ikke ville kunne nå at komme hjem og skifte fra uniform til mit eget tøj først. Jeg tog derefter Chuo Line med okaasan og Suzu til Ogikubo, hvor vi skiftede til Marunouchi line og stod af på et-eller-andet-Kouenji (tror måske det var Higashi-Kouenji?). Mødet var allerede i gang, da vi kom derhen, så engelskdelen fik jeg ikke med – til gengæld  fik jeg sumo-delen med 😀 Vi gik ned i en gymnastiksal, hvor der kom tre sumo-brydere og fortalte noget om, hvordan det er at være sumo – på japansk, selvfølgelig, så jeg fik langtfra det hele med. Men det var egentlig meget sjovt – og meget overraskende at en af dem vejede 240 kg. En sumo-bryder skal veje en del, men efter min mening er 240 altså liiige lidt i overkanten…
Vi legede derefter nogle lege, hvilket var meget hyggeligt. Efter legene var vi udvekslingsstudenter, der var med – tre i alt, en finsk dreng, en sydkoreansk dreng og så lille mig fra Danmark -, med til et eller andet form for evalueringsmøde over dagen, hvor vi brugte tiden på at snakke en masse med hinanden om, hvordan vi havde det osv. Den eneste udvekslingsstudent, jeg siden orienteringen en måned tidligere havde været i kontakt med var Metha, så det var skønt at snakke med andre “ligestående” igen 🙂 Da evalueringsmødet var forbi endte jeg med at tage til Shibuya med den finske udvekslingsstudent, da min værtsfamilie havde nogle aftaler, så de alligevel først ville komme hjem senere på aftenen – også rigtig hyggeligt!

Shibuya by nightpeople

Dagen efter, om søndagen, cyklede jeg med min værtsfamilie hen til en park et stykke herfra (tror det tog omkring en halv time på cykel), hvor Suzu legede og vi var inde og se nogle gamle japanske huse – lidt ala Den Gamle By i Århus. Vi fik sushi til middag.

Gammel badeanstalt – det er den, badeanstalten i Chihiro og Heksene er baseret over 😀

Søndag d. 19. var vi i Disneyland!

Det var enormt hyggeligt og jeg formåede at blive solskoldet trods et forholdsvist tykt skydække. Min værtsmor var lige så overrasket over det som mig, hvis ikke mere – men hun kunne så også se min røde nakke noget bedre end mig, hvor det vist var værst.På vejen derhen skulle vi igennem Tokyo Station, og jeg kom til at ligge mærke til denne lille, fine café, hvis navn jeg personligt synes lyder HØJEST dansk. Jeg tror godt, jeg kunne finde på at tage derind en dag og se, hvad de har på menuen:


I Disneyland prøvede vi en masse forlystelser, ventede en masse, brugte en masse penge, spiste en masse (såsom is formet som Mickey – jeps, Helle, jeg har hermed spist Mickey, han er ikke længere i live) osv. osv. Vi var  først hjemme omkring halv ti om aftenen, så jeg var godt brugt næste dag i skolen! Men det var heldigvis mandag, og mandag står på engelsk, japansk og kalligrafi.

D. 26. var jeg sammen med værtsmor og Suzu i Roppongi hvor vi spiste middag sammen med nogle af okaasans veninder. Det var rigtig hyggeligt, og Suzu og jeg smuttede ud i et stykke tid og legede rundt på en legeplads i nærheden. En ting, jeg dog blev meget overrasket over, er, hvor mange udlændinge, der er i Roppongi – I Shibuya er der også en del, men Roppongi var helt vildt! Når man til hverdag er den eneste lyshårede er det meget mærkeligt lige pludselig at se en par håndfulde daske rundt i sin nærhed…

Normalt får vi yoghurt med et eller andet i som en form for dessert efter aftensmaden, men d. 27. så det således ud:


Med azuki (nogle søde bønner, der laves til en form for pasta – smager fantastisk!) i midten! ❤

Så var juni lige pludselig ovre – og jeg syntes ellers kun lige, den var begyndt!

Sidste lørdag var jeg efter skole (dvs. efter at have været hjemme for at skifte uniformen ud) i Shibuya med to udvekslingsstudenter – fra Finland og Letland – , der også er i Tokyo. Det var rigtig hyggeligt!

Søndag stod så på YFU en del af dagen. Om formiddagen havde vi møde om, hvordan det går os med værtsfamilie, skole, japansk osv. Det hele foregik stort set kun på japansk, og selvom jeg ikke forstod det hele, vidste jeg hvad der blev snakket om hele tiden og kunne ligeså bidrage på japansk – det får mig til at føle mig lidt småsej 😀
Derefter var jeg ude og spise med den finske udvekslingsstudent, den lettiske og hans værtsmor samt okaasan, hvor vi var på russisk restaurant i Takadanobaba. Jeg fik serveret denne sjove ret:


Inden i koppen var der suppe!
Derefter tog vi til teceremoni og ikebana (blomsterarrangement), hvilket også var arrangeret af YFU. Det var enormt interessant, og jeg fik lov til at blive klædt i yukata (/kimono) 😀 Jeg fik ros for min ikebana, men jeg undlod også at nævne, at jeg har meldt mig ind i skolens ikebana-klub – så det var langtfra første gang.

OBS om dette billede: læg mærke til sløjfen på ryggen! Jeg fik desværre ikke et ordentligt billede af den, men det var den smukkeste sløjfe, jeg nogensinde har set nogen binde.

(hvem fik lige den bedste plads? 8D)

I dag skal jeg til kabuki (japansk teater-drama-værk), også med YFU, og i morgen skal jeg til Harajuki på shoppingtur med nogle piger fra min klasse – så man kan ikke sige, at der ikke sker noget!

Det går fortsat rigtig godt, og det går fremad med det japanske. I starten foregik alt stort set kun på engelsk, da jeg havde meget svært ved at få ordentligt gang i det japanske – men efterhånden har det japanske fået overtaget, dog fortsat med en del engelske indput, når jeg ikke kan udtrykke mig ordentligt på mit lidt enkelte japanske. Men fremad går det, og jeg planlægger at studere en del i sommerferien 🙂

Trods sommerferien ikke er startet endnu, er sommeren det i hvert fald – hver dag er her over 30 grader, og da der bliver sparet en del på airconditionen grundet et vist jordskælv og et vist atomkraftværk, er det til tider meget varmt. Men skolen sparer heldigvis ikke på airconditionen – jeg tror godt, de ved, at det er fysisk umuligt at sidde og skulle koncentrere sig om et eller andet i 33 grader. Så jeg klarer mig nok 🙂

Forøvrigt, tusind tak for de breve, jeg har fået ind af døren! Det er ubeskriveligt skønt og varmer mit hjemvesfyldte hjerte ❤

Derudover beklager jeg, at der ikke bliver nogle mails i denne her uge – jeg havde egentlig planlagt det, men indlægget her tog noget længere tid end beregnet.

Jeg savner jer alle sammen! Nyd det kølige danske sommervejr – jeg forsøger at nyde det japanske 😉 Der er lidt flere billeder postet i mit galleri.

Åh, hvor er det længe siden, jeg sidst har skrevet en ordentlig opdatering! Jeg har tænkt på at gøre det forfærdeligt mange gange, men jeg er kun på computeren en gang om ugen, og de par timer bliver oftest brugt på at skrive mails til venner og familie – men nu skal I se! Nu får I en (næsten) ordentlig opdatering, med billeder og det hele.

Nogle gange kan jeg undrer mig over, at det virkelig allerede er juni – hvor blev april af? Hvor blev maj af? Tog jeg ikke af sted hjemmefra i går? Og så er der de andre gange, hvor jeg sætter mig ned og slet ikke kan forstå, at det kun er juni. Der er simpelthen sket så utrolig meget! En af tingene er, at mit danske er blevet lidt smårustent og jeg har glemt forfærdeligt mange ord – så skulle der komme nogle lidt underlige sætninger, ord osv. i dette post og de kommende, så undskylder jeg meget. Jeg gør det skam ikke med vilje….

At fortælle om alt det, der er sket, ville dog tage hele dagen, så jeg vælger at plukke lidt ting ud.

D. 15. maj (som næsten er en måned side, hold da helt ferie) var jeg på Ghibli Museet i Mitaka. Det er en af de ting, jeg virkelig allerhelst ville se herovre, så jeg var lykkelig, da min værtsfamilie fortalte, at vi skulle derhen. Desværre måtte man ikke tage billeder indenfor, men det var utrolig flot lavet og gennemført hele vejen igennem. Og museumsshoppen var fantastisk.. jeg kunne godt finde på at betale for en billet bare for at kunne rende rundt i den butik igen.

Skilt!

Fake-Totoro billetkontor ved indgangen (og mig og min værtsmor i spejlbilledet…)

Sidste lørdag var vi i Puroland i anledning af min værtslillesøsters fødselsdag. Puroland er en form for Sanrio-land (dvs. Hello Kitty, My Melody, Kuromi, Cinnamon osv. osv. osv.), og selvom det måske nok var lavet for et lidt yngre publikum var det utrolig hyggeligt! Det var fuldstændig fantastisk flot lavet og gennemført, og jeg kunne sagtens have brugt timer på bare at gå rundt og kigge.

Morgenmaden den morgen. Hvis I undrer jer over billedet, så læg venligst mærke til en hvis Hello Kitty-risbolle.

Puroland – billedet er dog taget da vi var på vej hjem. Da vi ankom var der fyldt med mennesker, og jeg kunne ikke få nogle ordentlige billeder.

Et enkelt billede indefra lige for at demonstrere, hvor flot det var. Det er taget under en eller anden form for parade, derfor folk i kostumer.

Min middagsmad bestod af en del Hello Kitty-mad.

I mandags var der Sports Festival på min skole – dvs. diverse (mærkelige) sportsgrene, og årgangene, der kæmper imod hinanden. Det var helt vildt varmt, specielt fordi vi sad under den bagende sol langt det meste af dagen. Og selvom jeg aldrig har været helt vildt glad for sport, var det virkelig sjovt 😀 Jeg deltog i fire sportsgrene: riree (relay???), hiikora, typhoon no me og et eller anden andet, hvis navn jeg  har glemt. Det var kun i typhoon no me, at min gruppe vandt – resten af gangene tabte vi, men det var nu alligevel meget sjovt 🙂

Den endelige score. Hvor gerne jeg end ville, bliver det nok lidt svært at overbevise jer om, at gul er 2. år… Jep, rød er 1. år, grøn 2. år og gul 6. år – så vi tabte ret meget.

I torsdags var jeg så på skoletur, hvor jeg var inde og se Les Misérables i det kejserlige teater – jeg tror måske det har nogenlunde samme status som det kongelige teater derhjemme, men jeg er ikke sikker. Selvom det hele var på japansk, og jeg derfor ikke forstod meget, var det virkelig en utrolig oplevelse! Jeg har været i teateret før, men dette her var virkelig, virkelig flot og kulisserne helt fantastiske. På en eller anden måde følte jeg mere, at jeg sad og så en film end var i teateret. Desværre måtte man ikke tage billeder, men jeg sneg mig til at tage dette her før det hele begyndte:

Det bliver alt for denne her gang – klokken herovre er jo ved at blive mange 🙂

Håber alt er vel hjemme i Danmark, hvor jeg ved sommerferien er ved at nærme sig med hastige skridt – herovre starter den dog først i juli.

Brød

Posted on: 28. maj 2011

Dette bliver meget kort, men jeg ville lige nævne…

Jeg elsker japansk brød. Virkelig. Man kan få så mange forskellige slags. Om lørdagen består min madpakke oftest af brød, og jeg elsker det. I dag fik jeg denne her lidt aflange “bolle”, der var delt op tre “stykker”. Jeg bed i den ene ende, og smagte noget chokolade-creme. Andet “stykke” var noget vanilje-creme. Tredje var jordbærsyltetøj. Mærkeligt.. men lækkert!

p.s. alt går godt 🙂 Men jeg har meget lange dage og er sjældent ved computeren – derfor manglen på posts.

Tags:

Hello World!

Denne blog er oprettet for at dokumentere mine 8½ måneder som udvekslingsstudent i Japan, fra april 2011 til januar 2012. Den er mest beregnet til min familie og mine venner, men alle er mere end velkommende til at følge med! :)

Hvorhenne?

Ønsker du at modtage en mail, hver gang, jeg opdatere bloggen? Skriv da din e-mailadresse i understående kasse og tryk på "Ay!".

Slut dig til de 11, der følger denne blog

Blogstatistik

  • 9,644 besøgende ♥
free counters