Xenia i Japan, 2011-2012 || Udvekslingsblog

Posts Tagged ‘sommerferie

Den sidste uge af sommerferien blev brugt på en blanding af afslapning, lektier og venneturer.

D. 23. august var jeg i Fuji Q Highland med den finske udvekslingsstudent i Tokyo. Fuji Q er en forlystelsespark i nærheden af Mt. Fuji med nogle af Japans – og verdens – mest skræmmende og sindssyge rutsjebaner. Vi kom dog kun op i 3 rutsjebaner og en ekstra forlystelse, idet der var rigtig mange mennesker. De første 7 timer kom vi kun op i én rustjebane, da det var flere timers ventetid ved hver og den første lukkede ned grundet kraftig vind. Jeg kom op i Eejaneika, en så kaldt  4 dimensions rutsjebane, hvor sæderne rotere 360 grader – og kom dermed til at vende på hovedet hele 14 gange. Derefter stod den på Dodonpa, en af verdens hurtigste rutsjebaner med en fart på 172 km i timen – de gav strengt besked på at passe på hovedet. Vi afsluttede rutsjebanerne med Fujiyama, der da den åbnede var verdens højeste rutsjebane – vist pt. på en 8. plads.
Jeg kan roligt sige, at jeg aldrig nogensinde kommer til at være bange for en rutsjebane igen… medmindre jeg skulle finde på at tage forbi Fuji Q igen.

Mine skoleveninder herovre havde haft travlt hele sommerferien, og havde kun mulighed for at være sammen i slutningen af ferien – så i slutningen af august havde jeg tre dage i træk, hvor jeg tog tidligt afsted om morgenen og kom sent hjem om aftenen for at tilbringe dagen sammen med skoleveninder.

Søndag d. 28. august lagde ud med en biograftur til en biograf på 9. etage i Shinjuku, hvor jeg sammen med tre veninder fra min klasse var inde og se den nyeste film af Studio Ghibli, Kokuriko-zaka kara (engelsk titel: From Up on Poppu Hill). Den var selvfølgelig på japansk uden undertekster, men idet den foregår i 1960’ernes Japan, var sproget også derefter – så meget af tiden sad jeg og forstod ikke rigtig hvad der foregik på skærmen. Men det var alligevel rigtig hyggeligt, og jeg planlægger at se den igen engang – enten når mit japanske er blevet bedre eller når den engang udkommer med undertekster 🙂
Derefter mødtes vi med en pige mere fra klassen, tog purikura, spiste middagsmad og tog så en rigtig hyggeligt tur på Ghibli museet i Mitaka – til dem med god hukommelse, så ja, det samme museum som jeg besøgte sammen med min værtsfamilie i maj. Men da jeg var i godt selskab, der var nye ting på museet og man derudover aldrig bliver træt af at besøge det, var det et rigtig hyggeligt visit.

Dagen efter stod turen på Asakusa i Tokyo med to andre piger fra min klasse, hvor vi brugte  den første del af dagen på at se på templer og butikker. Derefter var vi inde og få lækker middagsmad, hvor man selv stegte maden på en indbygget “stegepande” på bordet (jeg må indrømme, at jeg har glemt dens navn..). Efter middagsmaden tog vi i en lidt ældre tivoli og prøvede forlystelse, spiste guf og generelt bare hyggede.
Asakusa var en  rigtig sjov tur, dels interessant at se templer og sjovt at være i tivoli, dels var jeg i godt selskab – og dels formåede vi uden selv at gøre noget at blive centrum for overraskende meget opmærksomhed. Jeg har aldrig prøvet, at der var så mange underlige mennesker, der kom hen for at sige et eller andet! – og det havde mine veninder heller ikke. Det lagde ud med en mand, der forsøgte at sælge os en tur i sin jinrikisha (mennesketrukken vogn). Dem er der rigtig mange af steder med mange ældre templer osv. som Asakura og Kamakura. Ham her fik øje på os fra den anden side af gaden, og begyndte at råbe til os, om vi ikke ville have en tur, at vi var meget internationale osv. Imens vi forsøgte at slippe væk fra ham, kom en udlænding hen og spurgte på engelsk – men en meget amerikansk accent – om vi kendte nogle gode steder at tage hen i Asakusa – lidt pudsigt, når vi stod et sted med en masse turister, der var i gang med at tage billeder af en port, samt en gade med rigtig mange souvenirbutikker, der førte op til et tempel. Han kom hen til os senere igen, da vi var ved at købe is, og begyndte at tale til os halvt på engelsk og halvt på japansk. Bl.a. sagde han på japansk, at han kom fra Korea – trods han var lyshåret… Omkring templet kom tre drenge lidt yngre end os hen og spurgte, om de ikke måtte tage et billede af dem sammen med os – det var nemlig deres sommerferielektier. Og i forlystelsesparken begyndte et par i noget, der mest af alt mindede om et form for pariserhjul, lige pludselig at vinke helt vildt til os.

Dagen efter stod på Disneyland med tre piger fra en af mine parallelklasser, hvilket også var en rigtig dejlig tur – dog meeeget varm. Også i Disneyland var der rigtig mange mennesker, så jeg kom ikke op i nær så mange forlystelser som da jeg var der med min værtsfamilie – men det var nu alligevel en rigtig hyggelig tur.

Trods jeg var rigtig mange interessante steder og havde mange gode dage med min værtsfamilie i sommerferien, var de tre dage med venindeturer dog nogle af de bedste. Hen over sommerferien havde mit japanske udviklet sig en del, hvilket gjorde, at jeg kunne deltage langt mere i samtalerne end før ferien, og også hjalp til, at jeg for første gang herovre virkelig følte mig i blandt venner – en fuldstændig fantastisk følelse!

Her i september er der også sket rigtig mange ting – men det vil jeg vente lidt med at opdatere omkring. Jeg beklager, at jeg ikke har ladt hører så meget fra mig på det sidste, men specielt efter skolen er startet igen har jeg haft meget travlt. Men jeg har det godt herovre, har fortsat et fantastisk forhold til min værtsfamilie, vennerne går godt fremad – og det samme gør det japanske 🙂

 

Reklamer

Tirsdag d. 9. august gik turen mod Osaka, godt og vel 500 km fra Tokyo. Vi tog toget til Tokyo station og derfra lyntoget shinkansen til Kyoto, hvilket med bus, tog og ventetid tog godt og vel 4 timer – selve toget fra Tokyo til Kyoto kun godt og vel 2½ time. Jeg finder det utrolig morsomt at sammenligne det med det danske “lyntog” fra Århus til København, godt og vel 3½ time, trods afstanden kun er 300 km. Med shinkansen er det dog også tydeligt at mærke i ørerne, at toget ikke kører det danske lyntogs sneglefart – fra tid til anden får man propper i ørerne, og det føles mere som at sidde i fly end tog.

Vi stod af på Kyoto station, en forholdsvis ny og meget moderne station, trods Kyoto er den gamle kejserstad med utallige gamle templer, huse, det gamle kejserpalads osv. Herfra tog vi en langsom middag – husk på min værtssøster er 5 og jeg selv aldrig har været kendt for at spise hurtigt -, hvorefter vi var forbi Fushimi Inari-templet, der er kendt for dets tusindvis af røde porte. Det var et fuldstændig utroligt syn, og meget specielt at gå rundt i blandt. Min værtsfar mente der var 3000 porte, men min værtsfarmor sagde senere, at det er omkring 10.000.

På forsiden stod der det samme på alle portene, men bagsiderne var forskellige. I starten troede jeg egentlig, at det var digte eller et eller andet – indtil jeg spottede “三鷹”, hvilket læses som “Mitaka”, alas der, hvor jeg bor.

Nr. 2 fra venstre er en adresse her i Mitaka – højest sandsynligt en butik af en art.

Efter at have set templet tog vi toget hjem til min værtsfars forældre, der viste sig at være et rigtig rart ældre par, hvor vi boede under hele turen. De boede i et lille hus ca. midt imellem Osaka og Kyoto, med tatami-måtter i hele tre af værelserne og traditionelt lavt japansk spisebord. Det eneste rigtig vestlige bord, udover køkkenbordet, var skrivebordet på det værelse, jeg lånte.

Onsdag tog vi i zoologiskhave i Kobe, hvor vi mere eller mindre så alt fra pandaer og bjørne til kaniner og geder. Zoologiskhaven var noget større end den, vi var i ved Inokashira Park i april/maj, men det var rigtig hyggeligt, og jeg fik købt nogle småkager med pandaer 😀

Bjørnen Bjørn kom hen for at sige hej..

De havde også en lille forlystelsespark, som Suzu og jeg lige skulle lege lidt i. Bl.a. havde de et lille pariserhjul, hvor Suzu og jeg – som de pandafans vi nu engang er – selvfølgelig skulle en tur op i i pandavognen:

Torsdag stod på Osaka Slot i – overraskende nok – Osaka by. Både ved zoologiskhaven og slottet var vi alle sammen af sted – min værtsfar, -søster, -farmor, -farfar og jeg selv.
Slottet var enormt flot udefra, men hele de indvendige var blevet lavet til museum. På sin vis var det utrolig interessant og spændende, men samtidig også meget en skam – jeg ville i hvert fald hellere have set den oprindelige indretning.

Hvis I kigger efter, er der et net næsten helt oppe i toppen – der kunne man gå ud og få følgende udsigt over Osaka by:

Fredag mente min værtsfamilie egentlig skulle være en fridag, da de sidste tre dage havde været meget aktive. Men jeg er ikke ligefrem i området omkring Osaka-Kyoto hver dag, så jeg tog mig en alenetur til Gion i Kyoto, hvilket jeg langtfra har fortrudt! Det var utrolig smukt at gå rundt blandt de gamle templer, og samtidig selv kunne bestemme, hvor lang tid jeg ville bruge de forskellige steder – helt klart den dag, jeg nød mest! Jeg var hjemmefra i godt og vel 9 timer..

Gangen her førte op til et lille ukendt, dog gammel, tempel. Det meste af tiden var der ikke andre end mig – lige bortset fra munkene inde i templet, der med deres messe bidrog til den mest fantastiske stemning – jeg, alene udenfor et lille tempel i bjergene ved Kyoto, lyden af en japansk sommerskov med cikader, et lille vandfalds dryppen og munkenes sagte bønner, der i mine ører nærmere lød som sang.

Verdens BEDSTE kakigori! Kakigori er is hakket i meget små stykker med en form for sirup ovenpå. For det meste kan man godt mærke, at det er is og det kan være lidt hårdt – men denne her var noget så utrolig fluffy og blød. Som at tage en bid af en sky… med jordbærsmag.

Lørdag kom min værtsmor så også til Osaka, hvorefter hun, min værtsfar, Suzu og jeg tog på tur til Shiga. Vi var ude at sejle på en lille flod i en lille, lav, japansk båd, hvorfra vi kunne se massere af gamle japanske huse. Enormt hyggeligt!

Vi var også en tur forbi Japans største sø, Biwako, der har vist sig at være meget større end København. Det var meget specielt dels at se og dels at opleve at være der – for trods det var en sø, virkede udsigten, temperaturen og vinden langt mere som en tur til Vesterhavet. Man kunne ikke se, hvor den endte.

Søndag, sidste hele dag i Osaka, blev alle personer af hunkøn – dvs. min værtsmor, -farmor, Suzu og jeg – iført yukata og hele familien tog derefter en tur til en filmby i Kyoto, der vistnok er eneste filmby om gamle Japan, der er åbent for publikum. Der var en masse rekonstruktioner af gamle japanske huse, de havde en masse forskellige shows (bl.a. ninja-show :D), et sted man kunne se, hvordan de laver film osv. Desværre var de ikke i gang med at filme en rigtig film nogle steder – det ville jeg ellers gerne have set!
Jeg har prøvet at have yukata på tre gange nu, men det er første gang, jeg dels har haft den på i en hel dag (yukata og kimono er utrolig smukt – men alle er enige om, at det bestemt ikke er behageligt at have på!) og dels har været ude i offentligheden i den. Jeg kunne ikke rigtig lade være med at føle mig lidt sej, når jeg kom gående med to japanske damer i yukata og kimono samt min overdrevet nuttede værtslillesøster i en lige så overdrevet nuttet lyserød børne-yukata.

Som noget af det første var vi inde og se ninja-show, hvis plot jeg dog kun halvt forstod. Den “onde” i stykket var et par gange nede dels for at “tage folk til fange”, lave peace-tegn og fortælle. Første gang fik han så øje på mig – og indtil da havde jeg ikke lige lagt mærke til, at jeg var den eneste udlænding i salen… Han begyndte at snakke til mig på engelsk, spurgte hvor jeg var fra, og snakkede om alt muligt med, at han håbede, jeg havde en god tur til Japan, nød showet osv. Jeg overvejede virkelig at sige et eller andet til ham på japansk, for at få ham til at slå over til japansk frem for engelsk – men fik det ikke gjort. Men det var nu alligevel meget sjovt, men gjorde dog også, at al opmærksomhede i salen lige pludselig blev rettet mod mig XD

Vi tog hjem mandag formiddag, og var tilbage i Mitaka hen på eftermiddagen. Jeg havde lige en enkelt “fridag”, der dog blev brugt på mine højt elskede sommerferielektier, før jeg tog afsted på YFU-lejr fra onsdag til fredag.

Lejren var i det nordlige Chiba, det præfektur, der er nordøst for Tokyo. Vi var fem udvekslingsstudenter; tre drenge fra henholdvis Sydkorea, Finland og Letland, som jeg har mødt en del gange før, og så to piger; jeg selv fra Danmark og så en pige fra Sverige, som jeg kun har mødt en gang før, og som jeg på daværende tidspunkt troede kun var sommerstuderende. Lejren var både orientering og hygge, men jeg nød nu det hele – det var dejligt at tilbringe et par døgn i andre udvekslingsstudenters selskab!  Onsdag var mest orientering, men torsdag tog vi på tur et eller andet sted hen, hvor vi bl.a. blev klædt ud i samurai-dragter (hjelmene er UTROLIG tunge!) og mødte nogle skildpadder. Torsdag aften stod på lejrbål og japansk småfyrværkeri, hvor der blev leget lidt med kameraer for at få sjove billeder.

YFU-lejren er nok også de to dage, jeg har sovet mindst i hele mit liv, når vi ser bort fra rejser med lange flyturer. Første nat sov jeg omkring fem og en halv time, og anden nat kun lige over fire – meget af natten endte nemlig med at blive brugt på snak og hygge. Til sidst var vi alle sammen så trætte, at nogle af os havde det som om, at der var jordskælv hele tiden… men det var enormt hyggeligt! Og det er noget, vi nok aldrig får mulighed for at gøre sammen igen.

I dag har så stået på blogindlægget her og japansklektier. Mine lektier hen over sommerferien lød på, at jeg skulle skrive to breve til min japansklærer hen over sommerferien, hvilket nu også har været meget hyggeligt. Sommerferien sluttet om ca. 1½ uge, og selvom det har været dejligt at have ferie og se en masse af Japan, glæder jeg mig nu også til at starte i skole igen og se mine venner 🙂

Forøvrigt, her til sidst, lidt optælling:
Antal billeder og videoer i august indtil videre:  1302
Antal præfekturer, jeg har besøgt i min sommerferie: 8 (Tokyo, Kanagawa, Chiba, Kyoto, Osaka, Shiga, Hyogo, Yamanashi – jeg synes selv, det er ret godt gået!)

Jeg har været på shoppingtur med veninder i Harajuku og Ikebukuro; jeg har været til kabuki, koncert med traditionelle japanske instrumenter samt opera med skolen, hvor der blev sunget på italiensk; jeg har været i Shibuya, Shinjuku, Ginza og meget mere; jeg har klippet massere af stof ud på skolen som forberedelse til skolefestivallen; jeg har været på lejr, set Mt. Fuji fra en bus og gennem ruderne på denne iagtaget den ubeskrivelige japanske natur; jeg har været til en meget regnful festival samt festival i min værtssøsters børnehave; jeg har været på kattecafé to gange og til fyrværkerishow; jeg har været i Kamakura og Yokohama; og ÅH, hvor ville jeg gerne sætte mig ned og skrive alt, alle oplevelserne, alle indtrykkene, alle følelserne og tankerne! Men selvom mine fingrer på mange områder kribler for at skrive alt ned, må I nøjes med denne lidt rodede opdatering af billeder – for dagen her skal også bruges på andet end computer og japansk studier…

Før koncerten med de japanske instrumenter; jeg lærer at spille på strenginstrumentet shamisen.

Hvorfor jeg elsker traditionelle japanske teatrer og koncertsale; de havde et ‘forhæng’ i samme stil under kabuki, desværre fik jeg ikke taget et billede.

Forestil dig det – du ser et glimt af Mt. Fuji – Japans sjæl og stolthed, nævnt i utallige sagn og digte igennem historien. I ærefrygt finder du med rystende fingrer dit kamera frem, sætte det mod bussens rude, trykker på afløseren, håber, åh, håber noget så inderligt, at bjerget vil se sig godt ud på billedet! Og resultatet bliver følgende….

Hvorvidt jeg er enig med “lucky”-delen ved jeg ikke rigtig…

Et lidt bedre billede af Mt. Fuji. Desværre så jeg det kun fra bussen, så jeg har ingen rigtig gode billeder af det 😦

D. 30. august var der en lille festival i det område af Mitaka, min værtsfamilies hjem hører under. Det regnede dog fuldstændig utroligt – jeg tror aldrig, jeg har oplevet så kraftigt et regnskyld før -, så vi fik ikke lavet særlig meget andet end at stå i læ og lytte til kraftig torden, spise og håbe på, at det snart ville holde op med at regne. Jeg håber dog alligevel, at man lidt kan se, hvordan en lille japansk festival ser ud.

きゃりこ – Kyariko. Kattecafé i Kichijoji 🙂

Bare på antallet af vejbaner er det tydeligt, at dette billede umuligt kan være taget i Danmark. Taget i Ginza.

Kæmpekat samt kat, der halvt leger Missi, på きゃりこ i Shinjuku.

Fyrværkeri under festival i Suzus børnehave.

Boder ved japansk festival/fyrværkerishow.

Japansk fyrværkeri har mange flere former end dansk…

Igen – de her styrtede rundt på himlen, som havde nogen sluppet en kat løs bland hundredevis af mus.

Daibutsu-statuen i Kamakura.

Der har vinduer i ryggen…

Tempel i Kamakura. “Kasserne” er bunden af to store træer, der væltede under en tyfon for nok nogle år siden. Ifølge min værtsmor var det nogle meget kendte træer, hvor der bagved blev dræbt en eller anden kendt person – eller noget i den stil. I hvert fald er der ved at vokse nogle nye småtræer op af bunden af de gamle.

En del af Yokohama, taget fra en båd. Bemærk duggen på billedet – det er et tegn på overdrevet brug af aircondition!

China Town i Yokohama.

Det bliver alt for denne her gang. Jeg beklager det lidt rodede indlæg – jeg skriver et ordentligt, når jeg kommer hjem fra Osaka i næste uge.

I må alle sammen have det fantastisk!

Vi ses om præcis 5 måneder, du kære, højtelskede og savnede Danmark 🙂

Det er juli, og jeg har efterhånden været i Japan i to og en halv måned – det er fuldstændig vanvittigt at tænke på! Fra tid til anden føler jeg stadigvæk, at mit udvekslingsår kun lige skal til at begynde – men i går om seks måneder skal jeg hjem til mit kære fædreland igen. På mange måder føles det som meget lang tid – hjemveen ligger altid og truer i overfladen, og jeg savner jer alle sammen noget så forfærdeligt – men på andre måder virker det som alt, alt, alt for kort tid. Nogle gange overvejer jeg, hvordan jeg i al verden skal komme igennem et halvt år mere uden et kram fra min mor – og andre gange vil jeg slet ikke tænke på, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at forlade de venner og den familie, jeg er ved at få mig herovre. Det er meget forskelligt, men af hvad jeg kan høre fra andre udvekslingsstudenter meget normalt – de føler ofte lidt det samme.

Jeg ville egentlig have skrevet et blogindlæg for tre uger siden, men min værtsfamilies internet valgte at gå ned lige som jeg skulle til at gå online, weekenden efter blev min internettid mest brugt på skype og sidste weekend var jeg slet ikke online – så det blev kun til et hurtigt smut forbi min mail og facebook mandag efter skole.

Men hvad har jeg så lavet siden jeg sidst skrev et indlæg, for snart en måned siden? Jo, nu skal I høre!

Lørdag d. 11. juni var jeg til UNESCO-møde i Kouenji her i Tokyo. UNESCO’s egentlige definition har jeg ikke helt styr på endnu, men det er et eller andet med at lære Junior high school-elever noget engelsk og så tror jeg også, at der er noget japansk kultur hen over det – eller noget i den stil. I hvert fald ser YFU-Japan meget gerne, at nogle af Tokyo-udvekslingsstudenterne deltager fra tid til anden – det er hver anden lørdag, men jeg har indtil videre kun været med d. 11. juni.
Jeg var først i skole, men fik aller nådigst lov til at gå efter 3. time (slutter 11:20), da jeg ellers ikke ville kunne nå at komme hjem og skifte fra uniform til mit eget tøj først. Jeg tog derefter Chuo Line med okaasan og Suzu til Ogikubo, hvor vi skiftede til Marunouchi line og stod af på et-eller-andet-Kouenji (tror måske det var Higashi-Kouenji?). Mødet var allerede i gang, da vi kom derhen, så engelskdelen fik jeg ikke med – til gengæld  fik jeg sumo-delen med 😀 Vi gik ned i en gymnastiksal, hvor der kom tre sumo-brydere og fortalte noget om, hvordan det er at være sumo – på japansk, selvfølgelig, så jeg fik langtfra det hele med. Men det var egentlig meget sjovt – og meget overraskende at en af dem vejede 240 kg. En sumo-bryder skal veje en del, men efter min mening er 240 altså liiige lidt i overkanten…
Vi legede derefter nogle lege, hvilket var meget hyggeligt. Efter legene var vi udvekslingsstudenter, der var med – tre i alt, en finsk dreng, en sydkoreansk dreng og så lille mig fra Danmark -, med til et eller andet form for evalueringsmøde over dagen, hvor vi brugte tiden på at snakke en masse med hinanden om, hvordan vi havde det osv. Den eneste udvekslingsstudent, jeg siden orienteringen en måned tidligere havde været i kontakt med var Metha, så det var skønt at snakke med andre “ligestående” igen 🙂 Da evalueringsmødet var forbi endte jeg med at tage til Shibuya med den finske udvekslingsstudent, da min værtsfamilie havde nogle aftaler, så de alligevel først ville komme hjem senere på aftenen – også rigtig hyggeligt!

Shibuya by nightpeople

Dagen efter, om søndagen, cyklede jeg med min værtsfamilie hen til en park et stykke herfra (tror det tog omkring en halv time på cykel), hvor Suzu legede og vi var inde og se nogle gamle japanske huse – lidt ala Den Gamle By i Århus. Vi fik sushi til middag.

Gammel badeanstalt – det er den, badeanstalten i Chihiro og Heksene er baseret over 😀

Søndag d. 19. var vi i Disneyland!

Det var enormt hyggeligt og jeg formåede at blive solskoldet trods et forholdsvist tykt skydække. Min værtsmor var lige så overrasket over det som mig, hvis ikke mere – men hun kunne så også se min røde nakke noget bedre end mig, hvor det vist var værst.På vejen derhen skulle vi igennem Tokyo Station, og jeg kom til at ligge mærke til denne lille, fine café, hvis navn jeg personligt synes lyder HØJEST dansk. Jeg tror godt, jeg kunne finde på at tage derind en dag og se, hvad de har på menuen:


I Disneyland prøvede vi en masse forlystelser, ventede en masse, brugte en masse penge, spiste en masse (såsom is formet som Mickey – jeps, Helle, jeg har hermed spist Mickey, han er ikke længere i live) osv. osv. Vi var  først hjemme omkring halv ti om aftenen, så jeg var godt brugt næste dag i skolen! Men det var heldigvis mandag, og mandag står på engelsk, japansk og kalligrafi.

D. 26. var jeg sammen med værtsmor og Suzu i Roppongi hvor vi spiste middag sammen med nogle af okaasans veninder. Det var rigtig hyggeligt, og Suzu og jeg smuttede ud i et stykke tid og legede rundt på en legeplads i nærheden. En ting, jeg dog blev meget overrasket over, er, hvor mange udlændinge, der er i Roppongi – I Shibuya er der også en del, men Roppongi var helt vildt! Når man til hverdag er den eneste lyshårede er det meget mærkeligt lige pludselig at se en par håndfulde daske rundt i sin nærhed…

Normalt får vi yoghurt med et eller andet i som en form for dessert efter aftensmaden, men d. 27. så det således ud:


Med azuki (nogle søde bønner, der laves til en form for pasta – smager fantastisk!) i midten! ❤

Så var juni lige pludselig ovre – og jeg syntes ellers kun lige, den var begyndt!

Sidste lørdag var jeg efter skole (dvs. efter at have været hjemme for at skifte uniformen ud) i Shibuya med to udvekslingsstudenter – fra Finland og Letland – , der også er i Tokyo. Det var rigtig hyggeligt!

Søndag stod så på YFU en del af dagen. Om formiddagen havde vi møde om, hvordan det går os med værtsfamilie, skole, japansk osv. Det hele foregik stort set kun på japansk, og selvom jeg ikke forstod det hele, vidste jeg hvad der blev snakket om hele tiden og kunne ligeså bidrage på japansk – det får mig til at føle mig lidt småsej 😀
Derefter var jeg ude og spise med den finske udvekslingsstudent, den lettiske og hans værtsmor samt okaasan, hvor vi var på russisk restaurant i Takadanobaba. Jeg fik serveret denne sjove ret:


Inden i koppen var der suppe!
Derefter tog vi til teceremoni og ikebana (blomsterarrangement), hvilket også var arrangeret af YFU. Det var enormt interessant, og jeg fik lov til at blive klædt i yukata (/kimono) 😀 Jeg fik ros for min ikebana, men jeg undlod også at nævne, at jeg har meldt mig ind i skolens ikebana-klub – så det var langtfra første gang.

OBS om dette billede: læg mærke til sløjfen på ryggen! Jeg fik desværre ikke et ordentligt billede af den, men det var den smukkeste sløjfe, jeg nogensinde har set nogen binde.

(hvem fik lige den bedste plads? 8D)

I dag skal jeg til kabuki (japansk teater-drama-værk), også med YFU, og i morgen skal jeg til Harajuki på shoppingtur med nogle piger fra min klasse – så man kan ikke sige, at der ikke sker noget!

Det går fortsat rigtig godt, og det går fremad med det japanske. I starten foregik alt stort set kun på engelsk, da jeg havde meget svært ved at få ordentligt gang i det japanske – men efterhånden har det japanske fået overtaget, dog fortsat med en del engelske indput, når jeg ikke kan udtrykke mig ordentligt på mit lidt enkelte japanske. Men fremad går det, og jeg planlægger at studere en del i sommerferien 🙂

Trods sommerferien ikke er startet endnu, er sommeren det i hvert fald – hver dag er her over 30 grader, og da der bliver sparet en del på airconditionen grundet et vist jordskælv og et vist atomkraftværk, er det til tider meget varmt. Men skolen sparer heldigvis ikke på airconditionen – jeg tror godt, de ved, at det er fysisk umuligt at sidde og skulle koncentrere sig om et eller andet i 33 grader. Så jeg klarer mig nok 🙂

Forøvrigt, tusind tak for de breve, jeg har fået ind af døren! Det er ubeskriveligt skønt og varmer mit hjemvesfyldte hjerte ❤

Derudover beklager jeg, at der ikke bliver nogle mails i denne her uge – jeg havde egentlig planlagt det, men indlægget her tog noget længere tid end beregnet.

Jeg savner jer alle sammen! Nyd det kølige danske sommervejr – jeg forsøger at nyde det japanske 😉 Der er lidt flere billeder postet i mit galleri.


Hello World!

Denne blog er oprettet for at dokumentere mine 8½ måneder som udvekslingsstudent i Japan, fra april 2011 til januar 2012. Den er mest beregnet til min familie og mine venner, men alle er mere end velkommende til at følge med! :)

Hvorhenne?

Ønsker du at modtage en mail, hver gang, jeg opdatere bloggen? Skriv da din e-mailadresse i understående kasse og tryk på "Ay!".

Slut dig til de 11, der følger denne blog

Blogstatistik

  • 9,644 besøgende ♥
free counters