Xenia i Japan, 2011-2012 || Udvekslingsblog

Posts Tagged ‘vejret

Resten af oktober blev brugt på test på skolen, hvor jeg efter skole en af dagene var i Asakusa med den finske udvekslingsstudent, for at kigge på japansk køkkenudstyr. Der er nemlig et område i Asakusa med en masse køkkenudstyr – vist nok det største udvalg i Tokyo -, men desværre var det mere ment til restauranter og caféer, så jeg fik ikke købt noget. Vi var også forbi templet i Asakusa – som jeg nu har besøgt tre gange 😛

Weekenden derefter havde mine værtsforældre 10 års bryllupsjubilæum, som vi fejrede ved at tage på rigtig god restaurant på 20 etage midt i Tokyo, med den mest utrolige udsigt ud over byen. Man tog selv den mad, man ville have, hvorefter kokken tilberedte den lige foran en. Bagefter var vi på bustur rundt i kvarteret omkring kejserpaladset og Ginza, da jeg ikke rigtig havde set så meget af den del af byen. På turen stødte vi på en Georg Jensen og Royal Copenhagen butik 🙂

Desværre blev billedet her lidt mørkt, grundet lyset i baggrunden..

Sidste weekend i oktober blev brugt tur til ICU’s (International Christian University) skolefestival, samt forberedelser til min længeventede skoletur til Kyushu.

Så var oktober lige pludselig forbi…. Og vi gik ind i november.

Torsdag d. 3. november tog jeg med den tidligste bus ind til Musashi-Sakai station og derfra toget videre til Shinjuku, hvor jeg mødtes med to veninder fra min klasse. Da jeg skulle meget tidligt op valgte jeg at spise morgenmad i toget – hvilket ellers ikke er set så pænt på igen i Japan. Men det går nok 😀

Vi tog sammen toget fra Shinjuku til Haneda lufthavn, hvor vi mødtes med halvdelen af min årgang. Da der går 300+ elever på min årgang, var vi med skoleturen blevet delt op i to, del A og del B, hvor min klasse var kommet i del A, der tog afsted en dag før del B. Fra Haneda lufthavn tog vi så flyet til Kagoshima by, hvor vi ankom hen omkring middag.

Grunden til, at jeg skriver Kagoshima by er, at Kagoshima både er navnet på et præfektur samt navnet på den største by i præfekturet Kagoshima. Noget, der overraskede mig meget, var, at Kagoshima er en storby, der ligger mere eller mindre lige for forden af en aktiv vulkan, Sakurajima. Det, at der var en vulkan, overraskede mig i sig selv ikke så meget, for dem er der mange af i Japan – men at det virkelig er en aktiv vulkan, der spyer aske op mere eller mindre hver dag! Det betyder også, at der ligger aske mange steder i byen – og at vores skolesko i løbet af det døgn, vi var i Kagoshima, mere gik hen og blev grå end sorte.

Den første dag blev brugt på tur til en park i Kagoshima, hvor vi også spiste en rigtig lækker middagsmad. Parken var en del fokuseret på blomster, og der var rigtig mange sjove dekorationer lavet ud af det – bl.a. et dukkepar med kimonoer lavet ud af blomster:

Derefter var vi på museum, et lille stykke væk fra Kagoshima by, om Kamikaze-piloterne, der var japaneske selvmordspiloter under anden verdenskrig. Piloterne brugte dem selv og deres fly som bomber i forsøg på at overvinde fjenden. Da meget af museet kun stod på japansk forstod jeg i starten ikke helt, hvad det handlede om, men fandt lidt efter ud af, at de havde former for computere stående med oversættelser til engelsk. Meget af museet bestod af breve, digte og andet, som piloterne havde skrevet under træningen og før afgang – enormt interessant at læse, men noget så forfærdelig sørgeligt! Jeg tror vi mere eller mindre alle sammen gik rundt med våde øjne og forsøgte at holde tårerne tilbage – det lykkedes dog ikke helt for mig, da jeg læste brevet fra en far til sine to små børn, hvori han havde skrevet noget om, at de, når de voksede op, ikke skulle være kede af, at de ikke havde en far og misunde andres – men være stolte af, at deres far havde været kamikaze..

Derefter tog vi tilbage til Kagoshima, hvor vi ankom til hotellet omkring klokken seks. Min klasse sov på 6. sal – og fik dermed det mest utrolige syn at vågne op til næste morgen:

Og nej, det er ikke sådan, at jeg nu kommer med en længere beskrivelse om, hvordan vi alle sammen skreg, løb, flygtede og byen få timer efter blev begravet i aske og lava – for skyen består kun af aske, og er åbenbart et ganske normalt syn – og overhovedet ikke noget at være bange for.

Andendagen blev indtil middag brugt i Kagoshima, hvor vi først var på museum om noget med det tidspunkt, hvor Japan kom i kontakt med Europa osv.  Det stod næsten kun på japansk, nogle gange med en meget kort engelsk sætning til forklaring, så jeg spidsede ører og forstod hvad jeg nu engang forstod. Når der snakkes dagligdags japansk omkring mig forstår jeg indholdet i det meste og kan ligeså bidrage – men når det kommer til sådan noget som historie, så bliver det svært!
Derefter gik vi rundt i byen i grupper.

Omkring middag tog vi shinkansen – lyntoget, jeg også tog til Osaka i sommerferien -,  til Kumamoto, hvor vi var inde og se Kumamoto Slot:

Derefter gik turen videre til vulkanen Mt. Aso (der selvfølgelig fortsat er aktiv), der er Japans største vulkan, og en af de største i verden. Det var meningen, at vi skulle have været oppe og se krateret, men desværre var der nogle farlige gasser, der gjorde, at vi kun kom ind på museet. Vi sov på hotel i Aso-dalen, der engang for mange, mange år siden var en kæmpevulkan. Hotellets bad var onsen – dvs. et form for spa-lignende offentligt bad, og nok noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet! Virkelig, virkelig lækkert, både udendørs og indendørs – desværre havde hver klasse dog kun 25 minutter derinde..

Tredje dag blev brugt en del i bus. Vi var forbi et museum om Mt. Unzen, endnu en vulkan, hvorefter vi var på restaurant og få lækker middagsmad. Før det var vi med færge, hvor der var en helt utroligt mange fugle, som vi fodrede med chips. Det betød en masse sjove billeder:

Efter museet kørte vi en del i bus igen, til et eller andet sted i Nagasaki præfekturet, hvor vi var ude og sejle i en såkaldt “Dragon Boat” (på japansk “peeron” ぺーロン), der oprindeligt kommer fra Kina, men er brugt en del i området omkring Nagasaki. Det er en lang båd, der bruges en del til konkurrence osv. Vi havde også en konkurrence med hvem, der var hurtigst, hvor min klasse kom på 6. pladsen – hvor der så var syv hold.. men det går nok også, vi gjorde vores bedste, og de andre klasser (tre klasser, delt op i to grupper hver, da der er omkring 40 elever i hver – hvorimod vi kun er 20 i min) havde et lille forspring i og med, at de havde en del elever, der er med i skolens sportsklubber.
Desværre har jeg ingen billeder derfra.

Vi tog så videre til Nagasaki by, der virkelig er en af de mest utroligt smukke byer, jeg nogensinde har set. På mange måder mindede den meget om alle andre japanske byer – byggestilen og husene er i sig selv mere eller mindre det samme som over alt herovre. Men byen ligger med hav til en side og bjerge til de tre andre, hvor en stor del af byen er bygget op af bjergene og ned i de små “dale” mellem bjergene. Hotellet, vi sov på, var højt oppe på et af bjergene, så vi fik den mest fantastiske udsigt ud over byen:

Også badet på hotellet i Nagasaki var onsen – prøv at forestille jer at ligge og blunde i et kæmpe spa-bad med en udsigt som i den på billedet ovenover!

Dag nummer fire stod så på Nagasaki, hvor vi lagde ud med en samlet tur på atombombemuseet. Jeg har før besøgt museet i Hiroshima, så jeg vidste, hvad jeg gik ind til – men det gjorde det ikke særlig meget nemmere at holde tårerne tilbage, og også her måtte jeg tørre øjnene lidt, da det ikke helt lykkedes på et tidspunkt.
Vi gik derefter rundt i grupper i Nagasaki og så på forskellige ting indtil klokken fire. Middagsmaden var dog fælles, og bestod af enormt lækker kinesisk / kinesisk inspireret nagasakiansk (det ord findes garanteret ikke) mad. Nagasaki var også det eneste sted, hvor vi måtte købe ordentlige souvinirs, men da vi havde et travlt skema blev der desværre ikke købt så meget udover lidt til min værtsfamilie og nogle sjove karameller.

Efter at være mødtes med alle andre igen tog vi til Sasebo, hvor vi endnu en gang sov på et hotel mere eller mindre på toppen af et bjerg – hotellets navn var nu noget med en bakke, men jeg tror vi alle sammen var enige om, at det altså var et bjerg.

Den sidste dag blev igen brugt en del i bus, hvor vi tog fra Nagasaki præfekturet videre til Fukuoka præfekturet, hvor vi også fik kørt en del igennem Saga præfekturet. Vi var ude og sejle i både med en sjov japansk mand, der nogle gange sang, lig kommende billede:

Læg mærke til den enormt lave bro, hvor alle var nød til at bukke sig, og den japanske mand, der ellers stod op, måtte sætte sig ned.

Vi var derudover også i et tempel forholdsvis tæt på Fukuoka lufthavn:

(læg mærke til isene i toppen af vores guides flag)

Vi tog flyet fra Fukuoka lufthavn og tilbage til Haneda sidst på eftermiddagen, og var dermed tilbage i Tokyo omkring halv syv. Da vi havde lidt afslutningshalløj før vi måtte tage hjem, var jeg dog først hjemme lidt i ni. Meget træt og udmattet – men med et smil på læben efter en rigtig, rigtig god skoletur med en fantastisk klasse 🙂

Jeg har forøvrigt lagt en del flere billeder ind af skoleturen her, til de interesseret. Det er dog også kun et lille udpluk af alle de billeder, jeg har taget. Læg specielt mærke til maden – det var virkelig noget af den lækreste mad, jeg nogensiden har fået! Vi spiste alle sammen langt, langt mere end hvad vi plejer, og har vist alle sammen taget lidt på af turen. Så nu forstår jeg lidt bedre, hvorfor 3.g’erne, når man spørger dem om sidste års skoletur, gerne svarer: “美味しかった” (“oishikatta” – noget lignende det smagte godt/var velsmagende/lækkert – refereret til maden)

Jeg tror efterhånden vejret herovre begynder at blive noget køligere, hvilket er rigtig dejligt. Sommeren tror jeg har været som den plejer, men efteråret vist nok en del varmere end det plejer – langt de fleste dage i oktober sneg temperaturen sig godt op i tyverne, og vi havde også nogle dage omkring de tredive. Nu er Kyushu en del sydligere end Tokyo – men en af dagene havde vi 26 grader – i november! Det var meget varmt i vinteruniform.

Men ellers går det som altid godt herovre – jeg har travlt, og forsøger at få så mange oplevelser med hjem fra de sidste to måneder herovre. For lige nu, imens jeg skriver disse ord, er klokken 12:03 japansk tid d. 8. november 2011 – hvilket betyder, at jeg lander på dansk jord igen om præcis to måneder og lige lidt under 12 timer… wow, siger jeg bare!

Stor krammer fra Xenia

P.S. Har forøvrigt også lagt lidt flere billeder ind i det almindelige album.

Reklamer

Det er juli, og jeg har efterhånden været i Japan i to og en halv måned – det er fuldstændig vanvittigt at tænke på! Fra tid til anden føler jeg stadigvæk, at mit udvekslingsår kun lige skal til at begynde – men i går om seks måneder skal jeg hjem til mit kære fædreland igen. På mange måder føles det som meget lang tid – hjemveen ligger altid og truer i overfladen, og jeg savner jer alle sammen noget så forfærdeligt – men på andre måder virker det som alt, alt, alt for kort tid. Nogle gange overvejer jeg, hvordan jeg i al verden skal komme igennem et halvt år mere uden et kram fra min mor – og andre gange vil jeg slet ikke tænke på, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at forlade de venner og den familie, jeg er ved at få mig herovre. Det er meget forskelligt, men af hvad jeg kan høre fra andre udvekslingsstudenter meget normalt – de føler ofte lidt det samme.

Jeg ville egentlig have skrevet et blogindlæg for tre uger siden, men min værtsfamilies internet valgte at gå ned lige som jeg skulle til at gå online, weekenden efter blev min internettid mest brugt på skype og sidste weekend var jeg slet ikke online – så det blev kun til et hurtigt smut forbi min mail og facebook mandag efter skole.

Men hvad har jeg så lavet siden jeg sidst skrev et indlæg, for snart en måned siden? Jo, nu skal I høre!

Lørdag d. 11. juni var jeg til UNESCO-møde i Kouenji her i Tokyo. UNESCO’s egentlige definition har jeg ikke helt styr på endnu, men det er et eller andet med at lære Junior high school-elever noget engelsk og så tror jeg også, at der er noget japansk kultur hen over det – eller noget i den stil. I hvert fald ser YFU-Japan meget gerne, at nogle af Tokyo-udvekslingsstudenterne deltager fra tid til anden – det er hver anden lørdag, men jeg har indtil videre kun været med d. 11. juni.
Jeg var først i skole, men fik aller nådigst lov til at gå efter 3. time (slutter 11:20), da jeg ellers ikke ville kunne nå at komme hjem og skifte fra uniform til mit eget tøj først. Jeg tog derefter Chuo Line med okaasan og Suzu til Ogikubo, hvor vi skiftede til Marunouchi line og stod af på et-eller-andet-Kouenji (tror måske det var Higashi-Kouenji?). Mødet var allerede i gang, da vi kom derhen, så engelskdelen fik jeg ikke med – til gengæld  fik jeg sumo-delen med 😀 Vi gik ned i en gymnastiksal, hvor der kom tre sumo-brydere og fortalte noget om, hvordan det er at være sumo – på japansk, selvfølgelig, så jeg fik langtfra det hele med. Men det var egentlig meget sjovt – og meget overraskende at en af dem vejede 240 kg. En sumo-bryder skal veje en del, men efter min mening er 240 altså liiige lidt i overkanten…
Vi legede derefter nogle lege, hvilket var meget hyggeligt. Efter legene var vi udvekslingsstudenter, der var med – tre i alt, en finsk dreng, en sydkoreansk dreng og så lille mig fra Danmark -, med til et eller andet form for evalueringsmøde over dagen, hvor vi brugte tiden på at snakke en masse med hinanden om, hvordan vi havde det osv. Den eneste udvekslingsstudent, jeg siden orienteringen en måned tidligere havde været i kontakt med var Metha, så det var skønt at snakke med andre “ligestående” igen 🙂 Da evalueringsmødet var forbi endte jeg med at tage til Shibuya med den finske udvekslingsstudent, da min værtsfamilie havde nogle aftaler, så de alligevel først ville komme hjem senere på aftenen – også rigtig hyggeligt!

Shibuya by nightpeople

Dagen efter, om søndagen, cyklede jeg med min værtsfamilie hen til en park et stykke herfra (tror det tog omkring en halv time på cykel), hvor Suzu legede og vi var inde og se nogle gamle japanske huse – lidt ala Den Gamle By i Århus. Vi fik sushi til middag.

Gammel badeanstalt – det er den, badeanstalten i Chihiro og Heksene er baseret over 😀

Søndag d. 19. var vi i Disneyland!

Det var enormt hyggeligt og jeg formåede at blive solskoldet trods et forholdsvist tykt skydække. Min værtsmor var lige så overrasket over det som mig, hvis ikke mere – men hun kunne så også se min røde nakke noget bedre end mig, hvor det vist var værst.På vejen derhen skulle vi igennem Tokyo Station, og jeg kom til at ligge mærke til denne lille, fine café, hvis navn jeg personligt synes lyder HØJEST dansk. Jeg tror godt, jeg kunne finde på at tage derind en dag og se, hvad de har på menuen:


I Disneyland prøvede vi en masse forlystelser, ventede en masse, brugte en masse penge, spiste en masse (såsom is formet som Mickey – jeps, Helle, jeg har hermed spist Mickey, han er ikke længere i live) osv. osv. Vi var  først hjemme omkring halv ti om aftenen, så jeg var godt brugt næste dag i skolen! Men det var heldigvis mandag, og mandag står på engelsk, japansk og kalligrafi.

D. 26. var jeg sammen med værtsmor og Suzu i Roppongi hvor vi spiste middag sammen med nogle af okaasans veninder. Det var rigtig hyggeligt, og Suzu og jeg smuttede ud i et stykke tid og legede rundt på en legeplads i nærheden. En ting, jeg dog blev meget overrasket over, er, hvor mange udlændinge, der er i Roppongi – I Shibuya er der også en del, men Roppongi var helt vildt! Når man til hverdag er den eneste lyshårede er det meget mærkeligt lige pludselig at se en par håndfulde daske rundt i sin nærhed…

Normalt får vi yoghurt med et eller andet i som en form for dessert efter aftensmaden, men d. 27. så det således ud:


Med azuki (nogle søde bønner, der laves til en form for pasta – smager fantastisk!) i midten! ❤

Så var juni lige pludselig ovre – og jeg syntes ellers kun lige, den var begyndt!

Sidste lørdag var jeg efter skole (dvs. efter at have været hjemme for at skifte uniformen ud) i Shibuya med to udvekslingsstudenter – fra Finland og Letland – , der også er i Tokyo. Det var rigtig hyggeligt!

Søndag stod så på YFU en del af dagen. Om formiddagen havde vi møde om, hvordan det går os med værtsfamilie, skole, japansk osv. Det hele foregik stort set kun på japansk, og selvom jeg ikke forstod det hele, vidste jeg hvad der blev snakket om hele tiden og kunne ligeså bidrage på japansk – det får mig til at føle mig lidt småsej 😀
Derefter var jeg ude og spise med den finske udvekslingsstudent, den lettiske og hans værtsmor samt okaasan, hvor vi var på russisk restaurant i Takadanobaba. Jeg fik serveret denne sjove ret:


Inden i koppen var der suppe!
Derefter tog vi til teceremoni og ikebana (blomsterarrangement), hvilket også var arrangeret af YFU. Det var enormt interessant, og jeg fik lov til at blive klædt i yukata (/kimono) 😀 Jeg fik ros for min ikebana, men jeg undlod også at nævne, at jeg har meldt mig ind i skolens ikebana-klub – så det var langtfra første gang.

OBS om dette billede: læg mærke til sløjfen på ryggen! Jeg fik desværre ikke et ordentligt billede af den, men det var den smukkeste sløjfe, jeg nogensinde har set nogen binde.

(hvem fik lige den bedste plads? 8D)

I dag skal jeg til kabuki (japansk teater-drama-værk), også med YFU, og i morgen skal jeg til Harajuki på shoppingtur med nogle piger fra min klasse – så man kan ikke sige, at der ikke sker noget!

Det går fortsat rigtig godt, og det går fremad med det japanske. I starten foregik alt stort set kun på engelsk, da jeg havde meget svært ved at få ordentligt gang i det japanske – men efterhånden har det japanske fået overtaget, dog fortsat med en del engelske indput, når jeg ikke kan udtrykke mig ordentligt på mit lidt enkelte japanske. Men fremad går det, og jeg planlægger at studere en del i sommerferien 🙂

Trods sommerferien ikke er startet endnu, er sommeren det i hvert fald – hver dag er her over 30 grader, og da der bliver sparet en del på airconditionen grundet et vist jordskælv og et vist atomkraftværk, er det til tider meget varmt. Men skolen sparer heldigvis ikke på airconditionen – jeg tror godt, de ved, at det er fysisk umuligt at sidde og skulle koncentrere sig om et eller andet i 33 grader. Så jeg klarer mig nok 🙂

Forøvrigt, tusind tak for de breve, jeg har fået ind af døren! Det er ubeskriveligt skønt og varmer mit hjemvesfyldte hjerte ❤

Derudover beklager jeg, at der ikke bliver nogle mails i denne her uge – jeg havde egentlig planlagt det, men indlægget her tog noget længere tid end beregnet.

Jeg savner jer alle sammen! Nyd det kølige danske sommervejr – jeg forsøger at nyde det japanske 😉 Der er lidt flere billeder postet i mit galleri.


Hello World!

Denne blog er oprettet for at dokumentere mine 8½ måneder som udvekslingsstudent i Japan, fra april 2011 til januar 2012. Den er mest beregnet til min familie og mine venner, men alle er mere end velkommende til at følge med! :)

Hvorhenne?

Ønsker du at modtage en mail, hver gang, jeg opdatere bloggen? Skriv da din e-mailadresse i understående kasse og tryk på "Ay!".

Slut dig til de 11, der følger denne blog

Blogstatistik

  • 9,644 besøgende ♥
free counters