Xenia i Japan, 2011-2012 || Udvekslingsblog

Posts Tagged ‘YFU

Tirsdag d. 9. august gik turen mod Osaka, godt og vel 500 km fra Tokyo. Vi tog toget til Tokyo station og derfra lyntoget shinkansen til Kyoto, hvilket med bus, tog og ventetid tog godt og vel 4 timer – selve toget fra Tokyo til Kyoto kun godt og vel 2½ time. Jeg finder det utrolig morsomt at sammenligne det med det danske “lyntog” fra Århus til København, godt og vel 3½ time, trods afstanden kun er 300 km. Med shinkansen er det dog også tydeligt at mærke i ørerne, at toget ikke kører det danske lyntogs sneglefart – fra tid til anden får man propper i ørerne, og det føles mere som at sidde i fly end tog.

Vi stod af på Kyoto station, en forholdsvis ny og meget moderne station, trods Kyoto er den gamle kejserstad med utallige gamle templer, huse, det gamle kejserpalads osv. Herfra tog vi en langsom middag – husk på min værtssøster er 5 og jeg selv aldrig har været kendt for at spise hurtigt -, hvorefter vi var forbi Fushimi Inari-templet, der er kendt for dets tusindvis af røde porte. Det var et fuldstændig utroligt syn, og meget specielt at gå rundt i blandt. Min værtsfar mente der var 3000 porte, men min værtsfarmor sagde senere, at det er omkring 10.000.

På forsiden stod der det samme på alle portene, men bagsiderne var forskellige. I starten troede jeg egentlig, at det var digte eller et eller andet – indtil jeg spottede “三鷹”, hvilket læses som “Mitaka”, alas der, hvor jeg bor.

Nr. 2 fra venstre er en adresse her i Mitaka – højest sandsynligt en butik af en art.

Efter at have set templet tog vi toget hjem til min værtsfars forældre, der viste sig at være et rigtig rart ældre par, hvor vi boede under hele turen. De boede i et lille hus ca. midt imellem Osaka og Kyoto, med tatami-måtter i hele tre af værelserne og traditionelt lavt japansk spisebord. Det eneste rigtig vestlige bord, udover køkkenbordet, var skrivebordet på det værelse, jeg lånte.

Onsdag tog vi i zoologiskhave i Kobe, hvor vi mere eller mindre så alt fra pandaer og bjørne til kaniner og geder. Zoologiskhaven var noget større end den, vi var i ved Inokashira Park i april/maj, men det var rigtig hyggeligt, og jeg fik købt nogle småkager med pandaer 😀

Bjørnen Bjørn kom hen for at sige hej..

De havde også en lille forlystelsespark, som Suzu og jeg lige skulle lege lidt i. Bl.a. havde de et lille pariserhjul, hvor Suzu og jeg – som de pandafans vi nu engang er – selvfølgelig skulle en tur op i i pandavognen:

Torsdag stod på Osaka Slot i – overraskende nok – Osaka by. Både ved zoologiskhaven og slottet var vi alle sammen af sted – min værtsfar, -søster, -farmor, -farfar og jeg selv.
Slottet var enormt flot udefra, men hele de indvendige var blevet lavet til museum. På sin vis var det utrolig interessant og spændende, men samtidig også meget en skam – jeg ville i hvert fald hellere have set den oprindelige indretning.

Hvis I kigger efter, er der et net næsten helt oppe i toppen – der kunne man gå ud og få følgende udsigt over Osaka by:

Fredag mente min værtsfamilie egentlig skulle være en fridag, da de sidste tre dage havde været meget aktive. Men jeg er ikke ligefrem i området omkring Osaka-Kyoto hver dag, så jeg tog mig en alenetur til Gion i Kyoto, hvilket jeg langtfra har fortrudt! Det var utrolig smukt at gå rundt blandt de gamle templer, og samtidig selv kunne bestemme, hvor lang tid jeg ville bruge de forskellige steder – helt klart den dag, jeg nød mest! Jeg var hjemmefra i godt og vel 9 timer..

Gangen her førte op til et lille ukendt, dog gammel, tempel. Det meste af tiden var der ikke andre end mig – lige bortset fra munkene inde i templet, der med deres messe bidrog til den mest fantastiske stemning – jeg, alene udenfor et lille tempel i bjergene ved Kyoto, lyden af en japansk sommerskov med cikader, et lille vandfalds dryppen og munkenes sagte bønner, der i mine ører nærmere lød som sang.

Verdens BEDSTE kakigori! Kakigori er is hakket i meget små stykker med en form for sirup ovenpå. For det meste kan man godt mærke, at det er is og det kan være lidt hårdt – men denne her var noget så utrolig fluffy og blød. Som at tage en bid af en sky… med jordbærsmag.

Lørdag kom min værtsmor så også til Osaka, hvorefter hun, min værtsfar, Suzu og jeg tog på tur til Shiga. Vi var ude at sejle på en lille flod i en lille, lav, japansk båd, hvorfra vi kunne se massere af gamle japanske huse. Enormt hyggeligt!

Vi var også en tur forbi Japans største sø, Biwako, der har vist sig at være meget større end København. Det var meget specielt dels at se og dels at opleve at være der – for trods det var en sø, virkede udsigten, temperaturen og vinden langt mere som en tur til Vesterhavet. Man kunne ikke se, hvor den endte.

Søndag, sidste hele dag i Osaka, blev alle personer af hunkøn – dvs. min værtsmor, -farmor, Suzu og jeg – iført yukata og hele familien tog derefter en tur til en filmby i Kyoto, der vistnok er eneste filmby om gamle Japan, der er åbent for publikum. Der var en masse rekonstruktioner af gamle japanske huse, de havde en masse forskellige shows (bl.a. ninja-show :D), et sted man kunne se, hvordan de laver film osv. Desværre var de ikke i gang med at filme en rigtig film nogle steder – det ville jeg ellers gerne have set!
Jeg har prøvet at have yukata på tre gange nu, men det er første gang, jeg dels har haft den på i en hel dag (yukata og kimono er utrolig smukt – men alle er enige om, at det bestemt ikke er behageligt at have på!) og dels har været ude i offentligheden i den. Jeg kunne ikke rigtig lade være med at føle mig lidt sej, når jeg kom gående med to japanske damer i yukata og kimono samt min overdrevet nuttede værtslillesøster i en lige så overdrevet nuttet lyserød børne-yukata.

Som noget af det første var vi inde og se ninja-show, hvis plot jeg dog kun halvt forstod. Den “onde” i stykket var et par gange nede dels for at “tage folk til fange”, lave peace-tegn og fortælle. Første gang fik han så øje på mig – og indtil da havde jeg ikke lige lagt mærke til, at jeg var den eneste udlænding i salen… Han begyndte at snakke til mig på engelsk, spurgte hvor jeg var fra, og snakkede om alt muligt med, at han håbede, jeg havde en god tur til Japan, nød showet osv. Jeg overvejede virkelig at sige et eller andet til ham på japansk, for at få ham til at slå over til japansk frem for engelsk – men fik det ikke gjort. Men det var nu alligevel meget sjovt, men gjorde dog også, at al opmærksomhede i salen lige pludselig blev rettet mod mig XD

Vi tog hjem mandag formiddag, og var tilbage i Mitaka hen på eftermiddagen. Jeg havde lige en enkelt “fridag”, der dog blev brugt på mine højt elskede sommerferielektier, før jeg tog afsted på YFU-lejr fra onsdag til fredag.

Lejren var i det nordlige Chiba, det præfektur, der er nordøst for Tokyo. Vi var fem udvekslingsstudenter; tre drenge fra henholdvis Sydkorea, Finland og Letland, som jeg har mødt en del gange før, og så to piger; jeg selv fra Danmark og så en pige fra Sverige, som jeg kun har mødt en gang før, og som jeg på daværende tidspunkt troede kun var sommerstuderende. Lejren var både orientering og hygge, men jeg nød nu det hele – det var dejligt at tilbringe et par døgn i andre udvekslingsstudenters selskab!  Onsdag var mest orientering, men torsdag tog vi på tur et eller andet sted hen, hvor vi bl.a. blev klædt ud i samurai-dragter (hjelmene er UTROLIG tunge!) og mødte nogle skildpadder. Torsdag aften stod på lejrbål og japansk småfyrværkeri, hvor der blev leget lidt med kameraer for at få sjove billeder.

YFU-lejren er nok også de to dage, jeg har sovet mindst i hele mit liv, når vi ser bort fra rejser med lange flyturer. Første nat sov jeg omkring fem og en halv time, og anden nat kun lige over fire – meget af natten endte nemlig med at blive brugt på snak og hygge. Til sidst var vi alle sammen så trætte, at nogle af os havde det som om, at der var jordskælv hele tiden… men det var enormt hyggeligt! Og det er noget, vi nok aldrig får mulighed for at gøre sammen igen.

I dag har så stået på blogindlægget her og japansklektier. Mine lektier hen over sommerferien lød på, at jeg skulle skrive to breve til min japansklærer hen over sommerferien, hvilket nu også har været meget hyggeligt. Sommerferien sluttet om ca. 1½ uge, og selvom det har været dejligt at have ferie og se en masse af Japan, glæder jeg mig nu også til at starte i skole igen og se mine venner 🙂

Forøvrigt, her til sidst, lidt optælling:
Antal billeder og videoer i august indtil videre:  1302
Antal præfekturer, jeg har besøgt i min sommerferie: 8 (Tokyo, Kanagawa, Chiba, Kyoto, Osaka, Shiga, Hyogo, Yamanashi – jeg synes selv, det er ret godt gået!)

Det er juli, og jeg har efterhånden været i Japan i to og en halv måned – det er fuldstændig vanvittigt at tænke på! Fra tid til anden føler jeg stadigvæk, at mit udvekslingsår kun lige skal til at begynde – men i går om seks måneder skal jeg hjem til mit kære fædreland igen. På mange måder føles det som meget lang tid – hjemveen ligger altid og truer i overfladen, og jeg savner jer alle sammen noget så forfærdeligt – men på andre måder virker det som alt, alt, alt for kort tid. Nogle gange overvejer jeg, hvordan jeg i al verden skal komme igennem et halvt år mere uden et kram fra min mor – og andre gange vil jeg slet ikke tænke på, at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at forlade de venner og den familie, jeg er ved at få mig herovre. Det er meget forskelligt, men af hvad jeg kan høre fra andre udvekslingsstudenter meget normalt – de føler ofte lidt det samme.

Jeg ville egentlig have skrevet et blogindlæg for tre uger siden, men min værtsfamilies internet valgte at gå ned lige som jeg skulle til at gå online, weekenden efter blev min internettid mest brugt på skype og sidste weekend var jeg slet ikke online – så det blev kun til et hurtigt smut forbi min mail og facebook mandag efter skole.

Men hvad har jeg så lavet siden jeg sidst skrev et indlæg, for snart en måned siden? Jo, nu skal I høre!

Lørdag d. 11. juni var jeg til UNESCO-møde i Kouenji her i Tokyo. UNESCO’s egentlige definition har jeg ikke helt styr på endnu, men det er et eller andet med at lære Junior high school-elever noget engelsk og så tror jeg også, at der er noget japansk kultur hen over det – eller noget i den stil. I hvert fald ser YFU-Japan meget gerne, at nogle af Tokyo-udvekslingsstudenterne deltager fra tid til anden – det er hver anden lørdag, men jeg har indtil videre kun været med d. 11. juni.
Jeg var først i skole, men fik aller nådigst lov til at gå efter 3. time (slutter 11:20), da jeg ellers ikke ville kunne nå at komme hjem og skifte fra uniform til mit eget tøj først. Jeg tog derefter Chuo Line med okaasan og Suzu til Ogikubo, hvor vi skiftede til Marunouchi line og stod af på et-eller-andet-Kouenji (tror måske det var Higashi-Kouenji?). Mødet var allerede i gang, da vi kom derhen, så engelskdelen fik jeg ikke med – til gengæld  fik jeg sumo-delen med 😀 Vi gik ned i en gymnastiksal, hvor der kom tre sumo-brydere og fortalte noget om, hvordan det er at være sumo – på japansk, selvfølgelig, så jeg fik langtfra det hele med. Men det var egentlig meget sjovt – og meget overraskende at en af dem vejede 240 kg. En sumo-bryder skal veje en del, men efter min mening er 240 altså liiige lidt i overkanten…
Vi legede derefter nogle lege, hvilket var meget hyggeligt. Efter legene var vi udvekslingsstudenter, der var med – tre i alt, en finsk dreng, en sydkoreansk dreng og så lille mig fra Danmark -, med til et eller andet form for evalueringsmøde over dagen, hvor vi brugte tiden på at snakke en masse med hinanden om, hvordan vi havde det osv. Den eneste udvekslingsstudent, jeg siden orienteringen en måned tidligere havde været i kontakt med var Metha, så det var skønt at snakke med andre “ligestående” igen 🙂 Da evalueringsmødet var forbi endte jeg med at tage til Shibuya med den finske udvekslingsstudent, da min værtsfamilie havde nogle aftaler, så de alligevel først ville komme hjem senere på aftenen – også rigtig hyggeligt!

Shibuya by nightpeople

Dagen efter, om søndagen, cyklede jeg med min værtsfamilie hen til en park et stykke herfra (tror det tog omkring en halv time på cykel), hvor Suzu legede og vi var inde og se nogle gamle japanske huse – lidt ala Den Gamle By i Århus. Vi fik sushi til middag.

Gammel badeanstalt – det er den, badeanstalten i Chihiro og Heksene er baseret over 😀

Søndag d. 19. var vi i Disneyland!

Det var enormt hyggeligt og jeg formåede at blive solskoldet trods et forholdsvist tykt skydække. Min værtsmor var lige så overrasket over det som mig, hvis ikke mere – men hun kunne så også se min røde nakke noget bedre end mig, hvor det vist var værst.På vejen derhen skulle vi igennem Tokyo Station, og jeg kom til at ligge mærke til denne lille, fine café, hvis navn jeg personligt synes lyder HØJEST dansk. Jeg tror godt, jeg kunne finde på at tage derind en dag og se, hvad de har på menuen:


I Disneyland prøvede vi en masse forlystelser, ventede en masse, brugte en masse penge, spiste en masse (såsom is formet som Mickey – jeps, Helle, jeg har hermed spist Mickey, han er ikke længere i live) osv. osv. Vi var  først hjemme omkring halv ti om aftenen, så jeg var godt brugt næste dag i skolen! Men det var heldigvis mandag, og mandag står på engelsk, japansk og kalligrafi.

D. 26. var jeg sammen med værtsmor og Suzu i Roppongi hvor vi spiste middag sammen med nogle af okaasans veninder. Det var rigtig hyggeligt, og Suzu og jeg smuttede ud i et stykke tid og legede rundt på en legeplads i nærheden. En ting, jeg dog blev meget overrasket over, er, hvor mange udlændinge, der er i Roppongi – I Shibuya er der også en del, men Roppongi var helt vildt! Når man til hverdag er den eneste lyshårede er det meget mærkeligt lige pludselig at se en par håndfulde daske rundt i sin nærhed…

Normalt får vi yoghurt med et eller andet i som en form for dessert efter aftensmaden, men d. 27. så det således ud:


Med azuki (nogle søde bønner, der laves til en form for pasta – smager fantastisk!) i midten! ❤

Så var juni lige pludselig ovre – og jeg syntes ellers kun lige, den var begyndt!

Sidste lørdag var jeg efter skole (dvs. efter at have været hjemme for at skifte uniformen ud) i Shibuya med to udvekslingsstudenter – fra Finland og Letland – , der også er i Tokyo. Det var rigtig hyggeligt!

Søndag stod så på YFU en del af dagen. Om formiddagen havde vi møde om, hvordan det går os med værtsfamilie, skole, japansk osv. Det hele foregik stort set kun på japansk, og selvom jeg ikke forstod det hele, vidste jeg hvad der blev snakket om hele tiden og kunne ligeså bidrage på japansk – det får mig til at føle mig lidt småsej 😀
Derefter var jeg ude og spise med den finske udvekslingsstudent, den lettiske og hans værtsmor samt okaasan, hvor vi var på russisk restaurant i Takadanobaba. Jeg fik serveret denne sjove ret:


Inden i koppen var der suppe!
Derefter tog vi til teceremoni og ikebana (blomsterarrangement), hvilket også var arrangeret af YFU. Det var enormt interessant, og jeg fik lov til at blive klædt i yukata (/kimono) 😀 Jeg fik ros for min ikebana, men jeg undlod også at nævne, at jeg har meldt mig ind i skolens ikebana-klub – så det var langtfra første gang.

OBS om dette billede: læg mærke til sløjfen på ryggen! Jeg fik desværre ikke et ordentligt billede af den, men det var den smukkeste sløjfe, jeg nogensinde har set nogen binde.

(hvem fik lige den bedste plads? 8D)

I dag skal jeg til kabuki (japansk teater-drama-værk), også med YFU, og i morgen skal jeg til Harajuki på shoppingtur med nogle piger fra min klasse – så man kan ikke sige, at der ikke sker noget!

Det går fortsat rigtig godt, og det går fremad med det japanske. I starten foregik alt stort set kun på engelsk, da jeg havde meget svært ved at få ordentligt gang i det japanske – men efterhånden har det japanske fået overtaget, dog fortsat med en del engelske indput, når jeg ikke kan udtrykke mig ordentligt på mit lidt enkelte japanske. Men fremad går det, og jeg planlægger at studere en del i sommerferien 🙂

Trods sommerferien ikke er startet endnu, er sommeren det i hvert fald – hver dag er her over 30 grader, og da der bliver sparet en del på airconditionen grundet et vist jordskælv og et vist atomkraftværk, er det til tider meget varmt. Men skolen sparer heldigvis ikke på airconditionen – jeg tror godt, de ved, at det er fysisk umuligt at sidde og skulle koncentrere sig om et eller andet i 33 grader. Så jeg klarer mig nok 🙂

Forøvrigt, tusind tak for de breve, jeg har fået ind af døren! Det er ubeskriveligt skønt og varmer mit hjemvesfyldte hjerte ❤

Derudover beklager jeg, at der ikke bliver nogle mails i denne her uge – jeg havde egentlig planlagt det, men indlægget her tog noget længere tid end beregnet.

Jeg savner jer alle sammen! Nyd det kølige danske sommervejr – jeg forsøger at nyde det japanske 😉 Der er lidt flere billeder postet i mit galleri.

Skolestart

Posted on: 7. maj 2011

Forestil dig en skole med 2000 elever. De bærer alle fuldstændig identisk tøj – det eneste, der varierer lidt, er hvilken farve, der er rundt om de ellers også identiske sko, de bærer inden døre. Derudover også deres frisure – men ikke hårfarven. Alle er sorthårede, kun med få variationer i skæret – måske det er lidt brunligt, måske lidt blåligt. Måske bare fuldstændig sort.
Lige med undtagelse af én. Hende, der godt nok har samme tøj på som alle andre – men hvis udseende udover uniformen er fuldstændig anderledes end alle andres. Håret er blond, huden en nuance lysere, kropsbygningen synes ikke nær så spinkel. Ganske normal i højden, dog – måske endda lidt høj.

Hvis du tilfældigvis skulle se noget lignende det ovenstående, er du højest sandsynlig gået forbi en bestemt skole i Tokyo.

Jep.

Jeg er nu hundrede procent udvekslingsstudent – jeg er startet i skole!

Indtil videre har jeg kun været der i to dage, og jeg forstår stort set intet af, hvad der bliver sagt. Mine klassekammerater forsøger så vidt muligt at snakke engelsk til mig, men ligesom mit japanske, er deres engelske noget begrænset. Alle er virkelig søde, og jeg er i hvert fald i øjeblikket dybt interessant og ”kawaii” (jp.: nuttet). Hjemmefra er jeg ikke vant til at få opmærksomhed udover det sædvanlige, så det er meget besynderligt lige pludselig at blive stirret og peget på hele tiden og mere eller mindre være centrum for al opmærksomhed, når jeg går forbi. Til tider kommer der også piger hen for bare at stirre på mig og sige hej – eller bare ”kawaii!!!”. Nogle gange går folk også bare forbi mit klasseværelse, kigger ind af vinduet (væggen ud mod gangen er vinduer) og stirrer.
Det er meget, meget mærkeligt, men også lidt morsomt. I går kom der også omkring 5 piger ind i mit klasseværelse efter skole – de fortalte mig alle deres navne, men ligesom alle andres navne, har jeg glemt dem igen. De ville sige hej og fortælle, hvor misundelige de var på min hårfarve. En af dem kom derefter til at lægge mærke til min øjenfarve – hvorefter jeg i løbet af få sekunder havde fem par øjne stirrende fascineret ind i mine egne. De blev enige om, at jeg har blågrålige øjne, selvom jeg derhjemme vist nok går ind under noget blågrønt.

Generelt er alle virkelig søde og forsøger at hjælpe mig så godt som muligt, og jeg vil tro, at jeg falder til med tiden. Skoleuniformen er ikke overdrevet pæn og åbenbart er den mørke bluse vinter og den hvide sommer. Jeg har stadigvæk ikke helt vænnet mig til at have det samme på som alle andre, og det er virkelig, virkelig mærkeligt at komme ud fra Sugamo station om morgenen og bare se en flok på måske 50 piger, der har det fuldstændig samme på som jeg selv – jeg var virkelig ved at flække sammen af grin, da jeg så det for første gang i går!

Min første dag var som sagt i går, og jeg var virkelig nervøs – specielt efter en hvis lærer ringede torsdag aften klokken 7 og fortalte, at jeg skulle holde tale på japansk foran hele skolen. Dermed fik jeg hele 13 timer til at forberede mig, hvor jeg brugte de fleste på at sove, være i bad, spise og tage i skole. Talen blev meget kort, hvilket også var meningen, og det var meget mærkeligt at stille sig op foran så mange piger. Jeg fik bagefter at vide, at jeg gjorde det godt, men jeg tror, min accent er lidt mærkelig, for en af pigerne fra min ”patchwork”-klasse (der har vist sig at være brodering) hørte Mitaka-shi som noget andet. Den anden mulighed er dog også, at japanske by- og stednavne simpelthen bare minder for meget om hinanden…

Jeg er i skole 6 dage om ugen, fra mandag til og med lørdag. Lørdag er dog en kort dag, der har jeg allerede fri klokken kvarter over tolv, hvorefter der dog er en klassens time, som ikke er medregnet. I går var jeg hjemme omkring klokken 7 om aftenen og i dag var klokken næsten 3.

Og nu tænker mange af jer sikkert: ”klokken 7? Sad hun og stirrede på en lukket skole nogle timer, eller hvad?”
Svaret dertil er nej. For det første tager det over en time for mig at komme hjem. For det andet var skolen stadigvæk åben og fyldt med elever som aldrig før, da jeg gik mod toget lidt i seks.

Noget af det, jeg skal bruge lidt tid til at vænne mig til er så længe folk bliver efter skole. En del var til klubaktiviteter, men der var også mange, der bare blev i klasseværelset og hang ud. Jeg tror kun knapt halvdelen af klassen var taget hjem, da jeg gik mod toget. Hvis det havde været derhjemme på samme tidspunkt, ville skolen for længst være blevet lukket ned og mørkelagt, og eleverne ville sidde derhjemme og så småt gøre klar til at spise aftensmad eller lave dagens lektier.

I morgen er der YFU orientering i Yoyogi, som er en form for erstatning for den oprindelige orientering, der blev aflyst i år. Jeg mener, at det er alle udvekslingsstudenter i Tokyo, Chiba og Kanagawa – men ud fra, at vi kun er 3 i Tokyo, forventer jeg ikke, at vi bliver særlig mange. Men jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver dejligt at møde lidt andre udlændinge, og jeg ved, at i hvert fald de to andre i Tokyo snakker engelsk 😀

Jeg savner jer alle sammen – men jeg har det godt, humøret er højt og jeg er lykkeligt over, at jeg valgte at tage af sted 🙂

Tags: ,

Word har valgt at strejke – dette skal forstås som, at programmet nægter at gøre det, jeg beordre det til, og lige fortiden har en sjov lille ide om, at det slet ikke er sjovt at gemme min matematikaflevering. Det er sket før, og normalt plejer det at gå over til normalt igen efter lidt tid – så jeg tænkte, at jeg i mellemtiden lige ville opdatere bloggen her, og fortælle lidt om min kulturweekend.

Kulturweekenden var fra d. 29. til 31. oktober, og blev afholdt i YFU-huset i Tommerup (dvs. på Fyn). Jeg mødtes med Metha og Johan på Århus banegård omkring klokken 16:00 fredag eftermiddag, hvorefter vi fulgtes ad hele vejen til Tommerup. Vi tog toget fra Århus til Fredericia (som var fuldstændig proppet pga. nogle vogne, der åbenbart manglede), og derefter toget fra Fredericia til Tommerup.

Vi satte os ind i toget mod Tommerup, lænede os tilbage og tænkte: “aaah”. Kiggede rundt, lagde mærke til en pige på omkring vores alder, og holdt lidt øje med hende ud af øjenkrogen. Hun snakkede med en dame, og nævnte, at hun skulle af i Tommerup. Vi spidsede øerne, og en af os (kan ikke huske hvem – måske Metha?) spurgte, om hun skulle på kulturweekend med YFU? Og jep, det skulle hun – første møde med anden kommende udvekslingsstudent, der skulle på samme kulturweekend som os! : D

Vi satte os sammen alle fire, og fulgtes ad resten af vejen. Heldigvis stod der et par frivillige fra YFU og ventede på eventuelt kommende personer med toget, og de fulgte os over til huset – ellers må jeg indrømme, at vi nok var faret vild, på trods af, at både Alberte (pigen fra toget) og jeg havde printet kort ud, og at huset var lige overfor stationen!

I tilfælde af, at der skulle være nogle kommende YFU’ere, der læser min blog, vælger jeg at lade være med at fortælle særlig meget omkring, hvad der egentlig skete på kulturweekenden. Afsløringer ville mildest talt ødelægge noget af oplevelsen for andre. Men jeg kan sige, at det var en enormt fed og hyggelig weekend, og det var virkelig fedt at møde nogle af de andre kommende udvekslingsstudent for 2011-2012! 😀 Jeg hørte nogle stykker sige, at de overhovedet ikke havde set frem til weekenden og havde troet, at det blev lidt en pine at være af sted, men de ændrede i hvert fald mening undervejs!

Som man ud fra navnet kan gætte, handler kulturweekenden om kultur, og er en form for “obligatorisk forberedelsesweekend”, når man skal af sted med YFU. Som en af de få, der ikke skal til USA, skal man være forberedt på, at mange eksempler osv. er set ud fra, at langt størstedelen skal til USA, men man får alligevel virkelig meget ud af weekenden. De frivillige forsøgte også at gøre det hele lidt mere generelt omkring kultur, hvilket jeg synes var fedt!

Udover kulturweekend har jeg også lige været inde og få taget tuberkulosetest. Du må nemlig ikke have tuberkulose, når du skal til Japan (og en masse andre lande) på udveksling, og det har de brug for papirer på. Så i mandags (d. 15. november) var jeg inde på Århus sygehus og få sprøjtet et eller andet ind i armen, som jeg tror var noget dødt tuberkulose-et-eller-andet. Jeg har ikke særlig meget styr på, hvordan det egentlig fungere, men jeg mener, at det er noget med, at huden så skal reagere på det indsprøjtede. Hvis den reagere har du tuberkulose, og hvis den ikke gør, har du ikke. Jeg var til aflæsning torsdag, og jeg har overraskende nok ikke tuberkulose, så det er helt fint : D

Jeg begynder så småt også at indse, at Japan efterhånden er lige rundt om hjørnet. Vi har d. 21. november i dag, hvilket vil sige, at der er 3 måneder, 3 uger og 2 dage til forventet afrejsedato – så hvis den holder stik, er jeg i Japan om 3 måneder, 3 uger og 3 dage! (wooh, 333…) Jeg glæder mig enormt meget til at komme af sted, men jeg er også inde i den periode, hvor det går op for mig, hvor både lang og kort tid 10 måneder egentlig er. På den ene side er 10 måneder helt vildt lang tid, og på den anden side, når jeg tænker tilbage på de sidste 10 måneder, kan de flyve af sted i løbet af ingen tid. Jeg har før hørt udvekslingsstudenter snakke om, hvor hurtigt deres udvekslingsår gik, og jeg må indrømme, at jeg lidt frygter, at mit vil smutte af sted lige så hurtigt – men så er det vel bare med at få det bedste ud af det 🙂

Indvendigt føler jeg mig lige nu som et lille barn op til jul, hvis ikke halvfems gange værre. Det er en blanding af tusindvis af sommerfugle, der flagrer rundt, og en lille pige, der lige har fået sin yndlingsdukke i gave og skriger og hopper op og ned af glæde – samt en 16-årig, der lige har fået en dato at vide, hun troede, hun skulle vente måneder på endnu.

Lidt tidligere på dagen hoppede der nemlig et lille brev ind af brevsprækken fra YFU, som jeg først kiggede på lidt halvt undrende, og overvejede, om det kunne være nogle ting i de internationale placeringspapirer, der skulle rettes inden de sendes til Japan. Men næh nej! Det var en meget, meget bedre nyhed!

Jeg har fået en forventet afrejsedato! 😀
Mandag d. 14. marts 2011 – dvs. om 156 dage! YFU regner med, at afrejsen sker fra København om eftermiddagen, så det er jo faktisk allerede en del informationer! Og når de siger eftermiddagen, vil det sige, at jeg højest sandsynligt lander i Japan om morgenen d. 15. marts – og eftersom jeg har lidt småproblemer med at sove specielt meget i fly, og flyveturen er på en hel del timer, tjaa… Så skal jeg nok regne med at være godt træt der!

Med brevet var også nogle papirer omkring bagage, og eftersom det var en kopi af SAS’, satser jeg på, at det er dem, vi flyver med derover. Jeg må have 8 kg med i håndbagage og 23 i den almindelige, hvilket vil sige 31 kg i alt. Det er langt mere, end hvad jeg havde regnet med, så jeg er godt tilfreds!

Derudover skrev de, at der snart bliver udsendt invitationer til “infodagen”, hvilket jeg er lidt spændt på at se, hvad helt præcist kommer til at gå ud på.

Ellers er der wii-aften/spil-aften med region Århus d. 21. oktober, og jeg skal på kulturweekend fra d. 29. til 31. oktober, så der er en del at se frem til lige fortiden.

– Xenia

Så er det nu. Nogen, højest sandsynligt de fleste, vil nok mene, at jeg starter tidligt ud – specielt eftersom jeg sikkert vil være en af de eneste, der kender til denne side, i de næste mange måneder. Men mine fingre har simpelthen kriblet som vanvittige for at komme i gang med at fortælle, for at skrive om alt det, der allerede er sket, og om alt det, der meget snart vil ske. Og nok aller mest for at skrigve: “HEJ! Her er jeg, og jeg skal snart afsted!”

Mit navn er Xenia, som nogle af jer nok allerede ved – i hvert fald de af jer, som jeg engang om nogle måneder vil henvise til denne side. Jeg er 16 år gammel, og går for tiden på Viby Gymnasium i – overraskende nok – Viby J. Dette lyder for jer, der ikke kender mig, nok som en noget normal hverdag, og I vil nok også undre jer en tand over, hvorfor jeg så vælger at oprette en blog – specielt med den titel og det såkaldte “emne”.

Men sagen er nemlig den, at selvom jeg for tiden bare er en ganske almindelig teenager, hvis hverdag til forskel kunne minde om tusinde andre 16-årige danskeres, så bliver den ikke ved med at være sådan. I marts, hvilket vil sige om et halvt år, skifter jeg nemlig min hverdag ud med en tilværelse som udvekslingsstudent i Japan!

Dette sker igennem organisationen YFU, der står for Youth For Understanding. Og som det gode YFU-eksempel jeg er, vil jeg da gerne reklamere for dem og bede jer, der måske kunne være smuttet forbi min blog i egen interesse om udveksling, lige smutte forbi dem her og læse lidt rundt på siden.

Udvekslingsstudent er noget, jeg gerne har villet længe – faktisk siden jeg startede i 7. klasse. Og derfor er mit valg, som mor så gerne vil sige det, “meget velovervejet”…… Jep.

Lige for tiden sker der ikke så meget andet, end at jeg har mit dejlig normale teenagerliv. Jeg ved ikke præcist hvor meget, der kommet til at ske inden for udvekslingssemnet i de næste måneder, men jeg kan da sige, at jeg fra den 29. til 31. oktober skal på kulturweekend! Hvad dette så helt præcist indebære, tjo, det må jeg så sige, at jeg ikke helt præcist ved lige nu. Men alle jer læsere, der ikke eksistere endnu, vil i hvert fald derefter kunne regne med en lille opdatering. Om der kommer andet inden det, det vil tiden (og YFU) vise.

Hvor mange blogindlæg, der vil komme, så snart jeg kommer uden for Danmarks lille grænse, tja, det ved jeg heller ikke rigtig endnu. Jeg vil forsøge at holde jer alle sammen opdateret løbende om ting i min hverdag, men jeg har lagt mærke til, at der for mange udvekslingsstudenter lidt er en tendens til at skrive en heeelt masse inden de tager afsted, og så glemme bloggen igen så snart udvekslingen kommer tættere på og de tager afsted. Men jeg vil forsøge, med al min magt, i hvert fald at opdatere en gang imellem!

Indtil videre er der, overraskende nok, ikke sket så meget. Jeg sendte min ansøgning ind til YFU i maj 2009 – det er tidligt, ja, men man skal være lidt hurtig med pladserne til Japan -, og var til interview den 7. februar 2010. Interviewet er for at sikre, at jeg bl.a. gerne vil afsted, og det ikke bare er mine forældre, der er kommet på det hele, men også for, at de kan møde mig og sikre, at jeg rent faktisk ville kunne holde til at være sendt ud som udvekslingsstudent. Langt de fleste bliver meldt egnet, hvilket, som I nok allerede har gætte, også gjaldt mig.
I juli fik jeg så brev fra YFU om, at jeg var sikret en plads til Japan, hvilket var meget tæt på at få mit til at bryde ud i gråd af bare glæde resten af dagen. Jeg blev dog i endnu bedre humør, da jeg fandt ud af, at vi er tre, der skal afsted med YFU i 2011 – specielt da jeg kender de to andre! Sjovt nok hører vi alle sammen ind under Århus-afdelingen af YFU.

Ellers har jeg brugt rigtig lang tid på at udfylde de internationale placeringspapirer, der bl.a. indeholder et såkaldt “Host Family Letter”, altså værtsfamiliebrev, og et visit hos tandlægen, der lige skulle tjekke efter, om mine tænder var i ok stand til at sende mig på udveksling…

Papirerne er næsten lige blevet indsendt, og jeg venter nu bare spændt på svar. Derfor er min hverdag nu blevet dekraderet til facebook og lectio, hvor jeg vil opholde mig indtil jeg hører nyt fra YFU igen.

Jeg satser på at få mange læsere – i hvert fald på et tidspunkt! 😀

Tags: ,

Hello World!

Denne blog er oprettet for at dokumentere mine 8½ måneder som udvekslingsstudent i Japan, fra april 2011 til januar 2012. Den er mest beregnet til min familie og mine venner, men alle er mere end velkommende til at følge med! :)

Hvorhenne?

Ønsker du at modtage en mail, hver gang, jeg opdatere bloggen? Skriv da din e-mailadresse i understående kasse og tryk på "Ay!".

Slut dig til de 11, der følger denne blog

Blogstatistik

  • 9,634 besøgende ♥
free counters